Udsigt til første tørvejrsdag i oktober - og sol i det meste af landet

Flot efterårsdag i vente for de fleste.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad enten man skal samle kastanjer med børnene eller bare en tur i skoven, så kan man søndag glæde sig over flot efterårsvejr med sol de fleste steder i landet.

En opklaring har i nat bredt sig ned over landet fra nord, og i Midtjylland har man med temperaturer ned til 1,1 grader haft den koldeste morgen i næsten fem måneder.

Den kolde morgenstund efterfølges af lidt lunere vejr i løbet af dagen, hvor den sparsomme oktobersol kan sende temperaturen op mellem 10 og 13 grader. 

Prognose: Temperatur og skydække klokken 15.
Prognose: Temperatur og skydække klokken 15. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

På trods af sol - husk vindjakken

De bedste chancer for at nyde en solrig dag har man i Jylland, mens man hen over Sjælland kan få perioder med mere skyet vejr.

Her kan skyer dannet over Kattegat i nordvestenvinden drive ned mod den sjællandske nordkyst, hvor der også bliver brug for en vindjakke.

I den østlige del af landet kan søndagsturen blive en kølig fornøjelse med frisk vind og temperaturer på blot 10 grader.

Første dag med tørvejr i oktober

Søndagens solrige vejr kommer på et tørt sted. Det er den første hele landsdækkende tørvejrsdag i oktober måned, der indtil videre allerede har budt på halvdelen af den regn, der normalt falder i en hel oktober.


Nyhedsoverblik