To scenarier for vinterens vejr: Det ene er kærkomment, det andet kan koste os dyrt

Det forestående vintervejr vil belaste energiforbruget yderligere. Måske endda meget alvorligt og desuden forværre produktionen af energi.

Hvordan vejret arter sig ind over vinteren, har sjældent været vigtigere på grund af de stigende energipriser.

Bliver vinteren kold, så der skal bruges endnu mere energi på opvarmning? Bliver vinteren rolig, så vindmøllerne står stille? Vil lave skyer og tåge stjæle energien fra solcellerne?

Skrækscenariet er sibirisk kulde

Skrækscenariet er langvarig kulde, og hvis et højtryk "sætter sig fast over Danmark", vil alle faktorer arbejde imod os.

Stationært højtryk over Skandinavien begraver Europa i kulde, og de grønne energikilder får elendige vilkår. Foto: TV 2 Vejret.
Stationært højtryk over Skandinavien begraver Europa i kulde, og de grønne energikilder får elendige vilkår. Foto: TV 2 Vejret.

Ovenstående vejrsituation vil føre til en lang og kold vinter. Højtrykket over Skandinavien sender sibirisk kulde ned over Østeuropa og sidenhen det centrale Europa.

I store lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien bruges der meget gas til opvarmning, og husene er generelt langt dårligere isoleret end i Skandinavien. Derfor vil en kold vinter belaste energiforbruget drastisk.

Et større energibehov syd for Danmark vil få elprisen til at stige i Danmark.

Massivt kuldefrembrud ruller ned over Europa

Stille vejr i Skandinavien vil også føre til frostvejr, selvom vi ikke er lige "under den kolde hane". Vindstille vejr vil føre til langsom daglig afkøling i vinterens korte dage.

Når der er højtryk ved vintertid, dannes der ofte tåge og lavthængende skyer, hvilket betyder, at de mange solceller ikke får noget at arbejde med.

Vindmøller vil stå næsten stille

Energiproduktionen fra vindmøller vil også være meget begrænset.

Europas vindenergiproduktion fås primært fra de mange vindmølleparker i Nordsøen og i Den Engelske Kanal.

Her vil vindmøllerne bevæge sig langsomt, og med højtrykkets placering på kortet højere oppe i artiklen kan der være helt stille ved vindmøllerparkerne i Østersøen.

En blæsende og mild vinter er kærkommen

Mange af de danskere, som normalt elsker snerigt vintervejr, har sikkert et andet ønske i år.

Prisen for den kolde vinter er simpelthen for dyr. Derfor er en vestenvindsvinter mere velkommen i år, end den plejer.

En mild vinter betyder mindre energiforbrug til opvarmning og desuden en større produktion af grøn energi. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret.
En mild vinter betyder mindre energiforbrug til opvarmning og desuden en større produktion af grøn energi. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret.

Ovenstående vejrsituation betyder, at det ikke bliver koldt på trods af de korte vinterdage.

Varme fra Atlanterhavet og Nordsøen trækkes med høj fart ind over Europa.

Opvarmning af huse og virksomheder bliver meget mindre end ved det langvarige højtryk over Skandinavien.

En vinter med vandrende lavtryk vil føre til stor produktion af vindenergi. Desuden vil skydækket veksle, så der også produceres strøm fra solceller. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix.
En vinter med vandrende lavtryk vil føre til stor produktion af vindenergi. Desuden vil skydækket veksle, så der også produceres strøm fra solceller. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix.

En lind strøm af lavtryk, der bevæger sig fra sydvest mod nordøst, vil sænke energipriserne betydeligt.

Dels vil energiforbruget til opvarmning falde, og desuden vil både vindmøller og solceller få kronede dage.

De vandrende lavtryk vil også føre til meget regn og sne i fjeldende, som også vil føre til større energiproduktion via vandkraft.

Vintervejret kendes endnu ikke

Langtidsprognoser over Europa kan endnu ikke med ordentlig sikkerhed fortælle, hvordan vintervejret bliver.

Langtidsprognoser har endnu ikke den store pålidelighed – og slet ikke i Europa.

La Niña

Vi oplever for tredje år i træk et La Niña år. Det har stor betydning for vintervejret mange andre steder på kloden, men er ikke afgørende for vejret i Europa.