Tillidsmand fyret efter dødsulykke på Storebæltsbroen - forsøgte at skjule navn

Advokat kalder fyringen usaglig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tillidsmanden for de såkaldte stationsbetjente på Høje Taastrup Station er blevet fyret i forlængelse af togulykken på Storebæltsbroen 2. januar 2019.

Det skriver Berlingske.

Efter ulykken forsøgte tillidsmanden at skjule, hvem der havde ansvaret for læsningen og kontrollen af det godstog, hvorfra en godsvogn rev sig løs og ramte et IC4-tog på vej fra Aarhus til København.

Ulykken kostede otte mennesker livet, mens 16 blev kvæstet.

quote Det er korrekt, at han nu er afskediget med den begrundelse, at DB Cargo ikke har tillid til ham

Henrik Karl Nielsen, advokat

Tillidsmanden har været suspenderet siden 11. januar 2019.

- Det er korrekt, at han nu er afskediget med den begrundelse, at DB Cargo ikke har tillid til ham. Vi mener, at afskedigelsen er usaglig, og vi ser nu på det videre forløb, siger tillidsmanden advokat Henrik Karl Nielsen til Berlingske.

Havarikommissionen togulykke
Læs også
Havarikommissionen: Flere trailere sad løst ved togulykke på Storebælt
Havarikommissionen togulykke
Læs også
Havarikommissionen: Flere trailere sad løst ved togulykke på Storebælt

Tillidsmanden overstregede navnet på en af sine kolleger, hvilket Henrik Karl Nielsen ikke bestrider. Over for Berlingske forklarer advokaten, at den person, hvis navn blev overstreget, ikke var den sidste, der udførte kontrol.

- Han har forklaret, at dét, han gjorde, var en tanketorsk og ikke på nogen måde et forsøg på at påvirke beviser i sagen. Derfor mener vi, at afskedigelsen er usaglig, og vi vil derfor søge at få en form for godtgørelse, siger Henrik Karl Nielsen.

Ingen indflydelse på ulykken

DB Cargo ønsker ikke udtale sig om fyringer.

- Vi udtaler os aldrig om, hvorfor medarbejdere forlader vores virksomhed, heller ikke i en sag som denne, hvor der naturligvis er stor offentlig interesse, siger Jan Wildau, kommunikationsdirektør hos DB Cargo.

Over for TV 2 har Jan Wildau tidligere sagt, at den hjemsendte medarbejder ikke har haft indflydelse på, at ulykken fandt sted.

Godstog togulykke
Læs også
DB Cargo kører igen gods over Storebælt efter togulykke
Godstog togulykke
Læs også
DB Cargo kører igen gods over Storebælt efter togulykke

- Jeg vil gerne slå fast, at der ikke er noget i baggrunden for den personalesag, der kan have haft indflydelse på, at ulykken skete. Jeg vil også slå fast, at vi fortsætter vores dedikerede samarbejde med myndighederne for at komme til bunds i, hvad der forårsagede ulykken på Storebæltsbroen. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan skabe en mere sikker jernbane i fremtiden, sagde Jan Wildau.

Problemer med låsen

En test udført af Havarikommissionen viste i dagene efter ulykken, at der kunne være problemer i forhold til at låse sættevognene fast på de såkaldte lommevogne.

Testen fik Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at forbyde al kørsel med kombinationen af sætte- og lommevognene på det danske jernbanenet.

Første passagerer med toget
Læs også
De første passagerer krydser Storebælt efter ulykke: - På en måde er man lidt nervøs
Første passagerer med toget
Læs også
De første passagerer krydser Storebælt efter ulykke: - På en måde er man lidt nervøs

Ved forholdsvis få kontroltjek er der fundet et forholdsmæssigt for stort antal fejl, der alle har betydet, at traileren ikke var korrekt fastgjort til skamlen, stod der i et notat udfærdiget efter ulykken, som TV 2 er i besiddelse af.

Låsemekanikken virkede ikke i testen. Den såkaldte 'kongetap' eller 'låsepind' på traileren, låste sig ikke nede i lommevognens skammel.

Nedenfor kan du se, hvordan det bør foregå:

 
  Foto: TV2/Grafik

Nyhedsoverblik