Store regnskyl de kommende dage kan give ny nedbørsrekord

Efter en næsten tør weekend vil to regnfulde dage give op til 20 millimeter regn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom den seneste uge med under 3 millimeter landsdækkende regn har været forholdsvis tør, er januar 2023 alligevel kravlet op på andenpladsen over vådeste januarmåneder i de 150 år, DMI har målt.

Der er nu faldet 113 millimeter regn, og kun én gang har vi fået mere nedbør i januar. Det var i 2007, hvor der faldt 123 millimeter.

De 113 millimeter, vi foreløbig har fået, er en tangering af januar 1988, og der er mere regn på vej.

Tabel
Foto: TV2


Søndag aften og natten til mandag kommer det næste store regnvejr, som giver mellem tre og 10 millimeter regn til Danmark.

Mandag og tirsdag byder på endnu et sammenhængende regnvejr og desuden en del byger. Vi får derfor måske i gennemsnit yderligere godt 10 millimeter regn.

Med andre ord – hvis ovenstående prognose holder, kommer der ny nedbørsrekord for januar.

Tydelig tendens

Det er værd at bemærke, at de tre vådeste januarmåneder er forholdsvis nye, og tendensen med mere vinterregn er tydelig.

Den seneste klimanormal, som er et gennemsnit for perioden 1991-2020, fortæller, at der normalt falder 65 millimeter nedbør i årets første måned.

Den forrige klimanormal – 1961-1990 – havde 57 millimeter nedbør i gennemsnit i januar.


Nyhedsoverblik