Solen viser sig frem onsdag - her kommer det til at skinne mest

Lokalt kan termometret nærme sig 25 grader.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdagen starter overskyet i store dele af landet, hvor det stort set kun er Nordjylland og Bornholm, der får mulighed for lidt kig til solen.

Men det vil der blive lavet om på, idet en opklaring vil sprede sig sydover i løbet af dagen og give en pæn eftermiddag med lidt eller nogen sol.

Enkelte lette byger kan dannes, men de vil være i småtingsafdelingen.

Flest skyer i formiddagstimerne

Det er i morgen- og formiddagstimerne, at der forventes mest skyet vejr. Fra morgenstunden er der endda lidt spredte byger, der dog ikke giver meget regn af sig.

Bygerne hænger ved, så længe skyerne gør det, men som morgen- og formiddagstimerne skrider frem, bliver der mere og mere plads til solen. Især i Jylland bliver det en ganske hæderlig formiddag, hvor det kun er Sønderjylland, der får det mest skyet.

Fyn og Sjælland må døjes med en del skyer på himlen, lidt byger, og kun lidt sol en stor del af dagen.

Mest sol i eftermiddag

Opklaringen finder i eftermiddagstimerne efterhånden også sted over de østlige egne. Dermed ventes en eftermiddag med nogen eller en del sol.

Temperaturmæssigt bliver dagen i det store hele som tirsdag med omkring 20 grader. Men det vil føles betragteligt lunere, da der ikke er meget vind.

Læs også
Sommervejret trækker mange til strandene - pas på revlehuller og fralandsvind
Læs også
Sommervejret trækker mange til strandene - pas på revlehuller og fralandsvind

Varmest bliver det i Nordjylland, hvor solen vil skinne hele dagen. Her kan termometret i eftermiddag vise op mellem 22 og 25 graders varme. Skulle de 25 grader nås, vil det betyde en meteorologisk sommerdag.

I aften forventes en pæn sommeraften med rolige vindforhold, færre og færre skyer på himlen og mellem 15 og 20 grader.


Nyhedsoverblik