¨

Sol mange steder i landet

Nysted på Lolland. Foto: Lis Hoffmann.

Der venter en søndag med sol mange steder, inden regnvejret for alvor vender tilbage.

I samarbejde med tv2.dk

Efter en drivvåd søndag, som i alt bød på næsten 11 millimeter regn på landsplan, venter der en tiltrængt tørvejrsdag søndag i langt størstedelen af landet.

Ikke nok med at det holder tørt de fleste steder - den lavtstående novembersol vil endda også skinne i længere perioder.

Hvis vi skal starte med de 'dårlige' nyheder, er det, at der i dele af Midt- og Nordjylland fortsat kan komme lidt småregn af og til. Det bliver dog i et meget begrænset omfang i forhold til lørdagens udbredte og næsten landsdækkende regnvejr.

Samtidig vil chancerne for sol også være mere begrænsede her, selvom det i dagens løb kan klare op med lidt solskin.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vejrsituationen søndag eftermiddag. Skyerne forsvinder langsomt mod nord, mens et nyt lavtryk nærmer sig Danmark fra syd. Midt i mellem - centralt i landet - vil der være pænt vejr med periodevis solskin. Foto: TV 2 Vejret

Længere mod syd og øst byder søndag formiddag på solskin i perioder, tørt vejr og ganske rolige vindforhold.

Solen vil ikke skinne fra en skyfri himmel, men den generelle oplevelse vil være, at det er lyst i vejret - og at himlen ikke er helt dækket af skyer.

Lavtryk nærmer sig fra syd

Lørdagens regnvejr skyldtes et lavtryk, som bevægede sig op over Danmark fra syd. Det har vi fået afviklet søndag, hvor en såkaldt højtryksryg for en kort stund stabiliserer vejret og giver os det hæderlige søndagsvejr.

Artiklen fortsætter under billedet.

Corselitze på Falster. Foto: Lynge Nielsen

Det er dog kun for en kort stund, at vejret er tørt.

Et nyt lavtryk nærmer sig i søndagens løb den sydlige del af af Danmark fra syd.

Derfor vil man i søndagens løb opleve, at vinden efterhånden frisker op fra øst, og i nattens løb breder et nyt, udbredt regnvejr sig op over landet - næsten en tro kopi af lørdagens vejr.

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App