Forskellen på at være på dagpenge og i arbejde bliver større og større år for år, og gabet er nu blevet så stort, at den socialdemokratiske regering bliver nødt til at gribe ind.
Sådan lyder opråbet fra et massivt flertal i regeringspartiets eget bagland i en rundspørge foretaget af TV 2.
Vi nødt til at ændre på, for det er en trussel imod hele vores samfundsmodel
De reagerer på, at dagpengene igennem mange år har mistet værdi ved ikke at følge med lønudviklingen og heller ikke ser ud til at gøre det de kommende år.
Ifølge beregninger fra Fagbevægelsens Hovedorganisation betyder det, at en gennemsnitlig lønmodtager i dag får 3400 kroner mindre i dagpenge om måneden (før skat) i tilfælde af arbejdsløshed, end hvis dagpengeniveauet havde fulgt lønudviklingen siden midt 90’erne.
Frem mod 2023 stiger forskellen med yderlige 800 kroner, og det truer fundamentet under det danske arbejdsmarked.
Det mener Ellen Petersen, der er socialdemokratisk byrådsmedlem i Randers Kommune.
- Det er den vigtigste opgave for mit parti at hæve dagpengene. Sker det ikke, vil færre betale til forsikringen, og det vil være en ulykke for både den enkelte og for samfundet, siger hun til TV 2.
Hun er en del af et stort flertal på over 72 procent af respondenterne i det socialdemokratiske bagland, der i TV 2s rundspørge erklærer sig ”helt enig” eller ”enig” i, at regeringen skal forhøje dagpengesatsen i den nuværende valgperiode.
Hvor enig er du i følgende udsagn: Regeringen bør forhøje dagpengesatsen i den nuværende valgperiode.
Regeringen er for langsom
Dagpengene er i mange år blevet mindre værd, fordi politikerne på Christiansborg har besluttet, at de ikke skal følge med stigningerne i den generelle lønudvikling.
Samtidig er det løbende også blevet dyrere at være medlem af en a-kasse, mens dagpengeperioden flere gange er blevet forkortet fra syv år i 1994 til to år i dag.
FAKTA OM DAGPENGE
- Dagpengene kan maksimalt udgøre 90 procent af den tidligere løn, men kun op til en vis grænse. Den højeste dagpengesats er i 2020 19.083 kroner.
- Adgang til dagpenge kræver, at ansøgeren står til rådighed for arbejdsmarkedet, er medlem af en a-kasse, og at ansøgeren opfylder kriterierne for optjening. Dagpengeperioden er to år.
- Det er blevet dyrere at være medlem af en a-kasse. I 1995 udgjorde det gennemsnitlige medlemsbidrag til staten efter skat 2400 kroner årligt (2018-priser). I 2018 var det steget med 31 procent til cirka 3200 kroner.
Kilder: Fagbevægelsens Hovedorganisation og borger.dk.
I sommer kom der dog en ny rød regering, og med den fulgte forventninger i det socialdemokratiske bagland om en ny politik på dagpengeområdet. Men regeringen har efter mere end et halvt år ved magten ikke lagt op til at hæve satserne, og det skuffer Henning Dam, der er byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Vejle.
- Det, synes jeg, er en fejl, siger Henning Dam og tilføjer:
- Jeg mener, det er vigtigt at få ind i regeringens program hurtigst muligt.
Her kan du se udviklingen i dagpengens kompensationsgrad. Den angiver, hvor stor en del af lønnen man får i tilfælde af arbejdsløshed. Kompensationsgraden er faldet fra næsten 57 procent i 1994 til 47,3 procent i dag, og udviklingen ventes at fortsætte frem mod 2023.
Så meget af gennemsnitslønnen dækker dagpengesatsen i procent.
- En trussel mod velfærdssamfundet
Byrådsmedlem Henning Dam fra Vejle driver selv en virksomhed i metalindustrien, og han lægger vægt på, at det er meget vigtigt for de danske virksomheders konkurrencekraft, at der er et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre afhængig af efterspørgslen.
Man kan godt leve for det, men det er altså ikke oksemørbrad, der kommer på om fredagen
Men den model fungerer kun, siger han, hvis det sociale sikkerhedsnet et godt nok. Og her mener han, at det nuværende dagpengeniveau er blevet for lavt. Han frygter, at det vil resultere i krav fra fagbevægelsen om et mere ufleksibelt arbejdsmarked med længere opsigelsesvarsler som i Sydeuropa, og det advarer han imod.
Det samme gør Jakob Thiemann. Han er formand for Socialdemokratiets lokalafdeling på Nørrebro og var i sommer kandidat ved europaparlamentsvalget.
- Dagpengesatsen er gået hen og blevet for lav. Folk har ikke den tryghed længere, at man i tilfælde af arbejdsløshed ikke behøver gå fra hus og hjem. Og det er vi nødt til at ændre på, for det er en trussel imod hele vores samfundsmodel, lyder det fra lokalformanden på Nørrebro.
Den holdning deler Lizette Risgaard, der er formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Hvor er smertegrænsen?
Flere og flere danskere er begyndt at tegne private lønforsikringer for at være bedre stillet ved arbejdsløshed, men der endnu ikke er tegn på, at danskerne vælger den kollektive forsikring i a-kasserne fra.
Vi har mange ting, vi gerne vil bruge penge på nu og her
Derfor mener Michael Svarer, der er overvismand i Det Økonomiske Råd, ikke, at den danske flexicuritymodel, hvor det er let at hyre og fyre, er i fare lige nu. Men det kan ændre sig med yderligere forringelser.
- Faren er, at folk melder sig ud af dagpengesystemet. Det er svært at sige, hvor balancen lige præcis går. Men hvis flere og flere reagerer på, at dagpengekompensationen bliver dårligere, vil det true systemet, siger Michael Svarer.
Dagpengemodtager overvejer farvel til a-kassen
I den østjyske by Hammel går den 43-årige murerarbejdsmand Bo Rygaard Sørensen hjemme på dagpenge. Det har han prøvet over 20 gange, fordi der med hans type job i byggebranchen ofte opstår kortere ledighedsperioder.
Han er røget ud og ind af dagpengesystemet, mens forskellen på dagpenge og lønninger er vokset, og han overvejer kraftigt at melde sig ud af a-kassen og lede efter en privat forsikring, hvis udviklingen fortsætter. For øjeblikket får han omkring 19.000 kroner om måneden før skat mod cirka 40.000 kroner, når han er i arbejde.
Murerarbejdsmanden siger, at det i dag er svært at få dagpengene til at række, og han mener, at regeringen bør følge opfordringen fra det socialdemokratiske bagland og hæve dagpengesatsen.
- Man kan godt leve for det, men det er altså ikke oksemørbrad, der kommer på om fredagen. Man skal virkelig leve sparsomt, siger Bo Rygaard Sørensen.
Men hvis satsen bliver højere, vil det så ikke være mere attraktivt for dig at fortsætte på dagpenge i stedet for at søge arbejde?
- Nej, det ville det ikke. Jeg synes ikke, det er attraktivt at være på dagpenge, og jeg vil hellere ud og tjene nogle penge. Det er det dobbelte, jeg kan gå ud og lave, når jeg arbejder.
Frederiksen forsvarede omdiskuteret aftale
Når dagpengene ikke følger lønudviklingen, hænger det sammen med, at pengene er blevet brugt til den nu lukkede satspulje til sociale indsatser, men også en meget omdiskuteret skattereform fra 2012.
Her besluttede den daværende socialdemokratisk-ledede regering trods intern kritik at lave en aftale med de blå partier, som lettede topskatten og fandt finansiering ved blandt at dæmpe reguleringen af dagpengene frem til 2023.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den gang forsvarede daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) aftalen, men siden har mange fremtrædende socialdemokrater lagt afstand til den økonomiske politik under Helle Thorning-Schmidt.
En af dem er det socialdemokratiske beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Regeringen vil ikke gøre noget nu
Forud for folketingsvalget i 2019 argumenterede han for, at der skal dæmmes op for den såkaldte udhuling af dagpengene, men selvom hans parti nu har fået magten og et stort flertal i baglandet kræver handling, lægger regeringen ikke op til at hæve dagpengesatsen nu.
- Vi har mange ting, vi gerne vil bruge penge på nu og her, siger Peter Hummelgaard og nævner blandt andet klima, uddannelse og Socialdemokratiets store valgløfte om en ret til tidligere pension for nedslidte som de mest presserende.
Så dagpengene er ikke det vigtigste?
- Det er ikke fordi, det ikke er vigtigt. Tværtimod vil jeg sige, at vi allerede er i gang med det. Vi ser på alle leder og kanter, hvordan vi kan styrke dagpengesystemet, siger Peter Hummelgaard.
Som eksempel nævner han, at regeringen og dens støttepartier netop har afskaffet opholdskravet til dagpenge, der ellers forhindrede danskere med længere ophold i udlandet i at få dagpenge.
Men det hæver jo ikke kompensationsgraden?
- Nej, det kan du sige.
Den bliver faktisk ved med at falde?
- Kompensationsgraden er en selvstændig problemstilling, som vi også er optaget af. Vores udfordring er at finde penge og flertal.
Et flertal er dog ikke umuligt at finde. For både SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti erklærer sig parat til at finde pengene nu, og hvis Socialdemokratiet er med, er det nok til et flertal. Trods det, vil Peter Hummelgaard ikke love, at regeringen imødekommer sit bagland ved at hæve dagpengesatsen i denne valgperiode.
- Jeg er stærkt optaget af det og bekymret over det, men jeg kan ikke udstede løfter om noget som helst.
Ifølge Peter Hummelgaard vil det koste 1,5 milliarder kroner at stoppe udhulingen af dagpengene frem mod 2023. Fagbevægelsen mener dog, det vil være langt billigere.