Sne og kulde på vej mod Danmark

Det milde og regnfulde vejr fortsætter de næste dage, men på fredag vil der komme sne og slud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det milde vejr fortsætter de næste dage, men på fredag vil vi få betydeligt koldere luft til Danmark. Der vil stedvis komme slud og sne.

Mens det i dag vil holde stort set tørt, så bliver det regnfuldt de næste dage. Temperaturerne vil i dagtimerne ligge omkring otte grader, og også om natten vil der være langt ned til frysepunktet. Det ændrer sig natten til fredag, hvor kold polarluft vil trække ned over landet nordfra.

karrebaeksminde
Læs også
DMI forudser:
Vi går en relativ mild vinter i møde
karrebaeksminde
Læs også
DMI forudser:
Vi går en relativ mild vinter i møde

I den kolde polarluft vil der optræde byger med slud og sne og derfor med risiko for glatte veje som følge. Nordsjælland og det nordlige Jylland har størst mulighed for snebyger, men det kan også komme andre steder i landet.

Prognose fredag morgen klokken 8.
Prognose fredag morgen klokken 8. Foto: TV 2 Vejret/Grafik

Temperaturerne fredag morgen ligger nær frysepunktet, og på grund af nordenvinden stiger temperaturen ikke ret meget i løbet af dagen. Fredag eftermiddag vil temperaturerne ligge mellem én og fire grader, men det vil opleves meget koldere. Kuldeindekset vil fredag morgen være på -5 fredag morgen og formiddag.

Prognose af temperaturer fredag eftermiddag.
Prognose af temperaturer fredag eftermiddag. Foto: TV 2 Vejret/Grafik

Nordenvinden vil være jævn til hård, og nogle prognoser har endda kuling ved Sjællands nordkyst. Lørdag vil der skrues lidt ned for tilstrømningen af den kolde luft, og måske går vinden en overgang over i vest, hvilket løfter temperaturen en smule.

Prognose af temperaturer lørdag eftermiddag.
Prognose af temperaturer lørdag eftermiddag. Foto: TV 2 Vejret/Grafik

Både lørdag og søndag morgen vil der være risiko for glatte veje, men der ventes kun få byger i weekenden. Både lørdag og søndag ser ret solrige ud.

Kælkebakke
Læs også
Kulde på vej - kan sende sne mod Danmark
Kælkebakke
Læs også
Kulde på vej - kan sende sne mod Danmark

De få byger, der kommer i weekenden, vil primært være regn lørdag, mens der søndag igen er større mulighed for slud og sne. Mange vil nok nyde det kolde og smukke vejr på søndag, hvor vi også går ind i kalendervinteren.

Prognose af temperaturer søndag eftermiddag.
Prognose af temperaturer søndag eftermiddag. Foto: TV 2 Vejret/Grafik

Nyhedsoverblik