Smittetal sætter rekord - professor bekymret for at det kan eskalere

Antallet af nye tilfælde har aldrig været højere. Der er heller aldrig blevet testet så mange som nu.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er registreret 1636 nye tilfælde af coronavirus i Danmark, viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

Det er 313 flere end dagen før og det højeste daglige antal, der er registreret til dato.

Der kan være tale om en enkelt dag med ekstra mange nye tilfælde, påpeger Jan Pravsgaard Christensen, der er der er professor i immunologi ved Københavns Universitet.

Men hvis smittetallene fortsætter i samme niveau, er der grund til at være bekymret.

- Min bekymring er, at det her lige pludselig vil eskalere. Ikke så det nødvendigvis går udover hospitalerne, men at vi simpelthen får så mange smittede i Danmark, at vi får problemer at opspore alle smittekæderne, siger han til TV 2.

Ifølge professoren kan det derfor være nødvendigt at indføre yderligere restriktioner på for eksempel den københavnske vestegn og dele af Region Midtjylland, hvor der er mange smittede.

- Forudsat at i dag ikke bare er en enlig svale, bør man overveje, om vi ikke kunne stramme skruen en lille smule bare nogle enkelte steder, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Det kan for eksempel være at sende de ældste skoleelever hjem i 14 dage, mener han.

Rekordmange tests

Det høje antal nye smittede falder sammen med, at der aldrig er blevet testet flere på et døgn end de seneste 24 timer. Der er foretaget 100.197 coronatests. Fredag var tallet 84.409.

quote Vi har nok et mørketal, der er meget lille i forhold til foråret, hvor det var ganske stor

Joachim Hoffmann-Petersen, overlæge og talsmand for landets intensiv- og anæstesilæger

Det høje antal tests giver ifølge overlæge og talsmand for landets intensiv- og anæstesilæger Joachim Hoffmann-Petersen et ret præcist billede af, hvor mange smittede der er i landet.

- Vi har nok et mørketal, der er meget lille i forhold til foråret, hvor det var ganske stort. De fleste med corona bliver opdaget, siger han til Ritzau.

HPV-vaccine
Læs også
Få overblikket - her er regeringens vaccineplan
HPV-vaccine
Læs også
Få overblikket - her er regeringens vaccineplan

Siden fredag er yderligere syv personer konstateret døde med coronavirus. I alt er 823 personer dermed døde med covid-19 i Danmark.

Antallet af indlagte er faldet med 5 til 249. Heraf er 42 indlagt på eni intensivbehandling. Af dem er 27 i respirator. Selvom antallet af indlagte er rimelig stabilt, kan det godt mærkes på hospitalerne.

- Der er mange steder, hvor man begynder at kunne mærke presset. Der er mange afdelinger, hvor man nu skal tage beslutninger om at udskyde operationer og ambulante behandlinger, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

I alt er der foretaget 78.354 positive coronatests i Danmark under pandemien. 61.461 er meldt raske igen. Det tal er steget 1149 siden fredag.


Nyhedsoverblik