Skal du have mere i løn? Her er regeringens plan

Statsministeren nævner sygeplejersker, sosu'er, pædagoger og fængselsbetjente som "vitale" for velfærdssamfundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I slutningen af oktober sidste år – ganske få dage før valgdagen – stod statsminister Mette Frederiksen (S) på et plejehjem og fortalte vælgerne, at Socialdemokratiet var klar til at sikre bedre vilkår for offentligt ansatte.

Det indebar blandt andet et løfte om at give tre milliarder kroner til at hæve lønningerne.

På bannerne bag hende hang ikke bare én, men to social- og sundhedsassistenter. Alligevel ville Mette Frederiksen ikke dengang fortælle, hvilke erhverv der kunne se frem til en lønstigning.

I et interview med TV 2 løfter statsministeren nu sløret for, hvem de ekstra lønkroner ifølge regeringen bør gå til.

- Vi ser derhen, hvor det er blevet sværere at tiltrække og fastholde medarbejdere. Det gælder blandt andet social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, det gælder sygeplejersker, det gælder pædagoger, og det gælder kriminalforsorgen, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren forestiller sig, at der vil blive tale om lønstigninger i størrelsesordenen 2500 kroner mere om måneden før skat i gennemsnit for 200.000 medarbejdere, når lønstigningen er fuldt indfaset.

"Vitale" for velfærdssamfundet

I juni i år offentliggjorde Lønstrukturkomitéen sin rapport. Her konkluderede den blandt andet, at sygeplejerskerne ikke er blandt de faggrupper, der får for lidt i løn.

Tværtimod tjener sygeplejerskerne i udgangspunktet en smule mere, end de burde, når man blandt andet kigger på deres uddannelsesniveau, fremgik det af rapporten. Til gengæld stod pædagogmedhjælpere højt på listen over dem, der havde mest brug for en lønløft.

quote Vi taler ikke for, at alle inden for de her faggrupper skal have præcis den samme lønstigning

Mette Frederiksen (S), statsminister

Mette Frederiksen forklarer valget af sygeplejersker, sosu'er, pædagoger og fængselsbetjente med, at de er "vitale for, om et velfærdssamfund fungerer eller ej".

Netop disse grupper af ansatte "har med mennesker at gøre", forklarer hun. Og de arbejder, mens vi andre sover.

- Et velfærdssamfund er jo kendetegnet af, at det har vi behov for på alle tider af døgnet.

- Noget af det, vi har brug for, er, at flere tager del i de skæve vagter. I dag er der nogle, der arbejder rigtig meget aften og nat. Det er en byrde, det ved vi godt. Hvis vi solidarisk kunne få den del af opgaven ud på flere hænder, ville det gavne både medarbejderne og borgerne.

Læs også
Regionsrådsformand forsvarer fusion: - Vi har fokus på at styrke sygehuset
Læs også
Regionsrådsformand forsvarer fusion: - Vi har fokus på at styrke sygehuset

Hvorfor i alverden er sygeplejersker en del af det her, når de ifølge den lønstrukturkomité, som I selv har sat til at kigge på det, ikke vurderer, at de har mest brug for det?

- Der er forskel på, hvilke opgaver man har som sygeplejerske. Vi taler ikke for, at alle inden for de her faggrupper skal have præcis den samme lønstigning, siger Mette Frederiksen og tilføjer:

- Så forslaget fra regeringen er, at vi ikke kun ser på faggrupper og på fag, men at vi også ser på, hvor velfærdssamfundet har svært ved at hænge sammen, og hvor er der nogle jobfunktioner, som vi også som samfund har behov for at sige en særlig tak for.

Afviser at have pyntet på udsigterne

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings seneste rapport fremgår det, at det fra september 2022 til februar 2023 ikke lykkedes at rekruttere sygeplejersker og pædagogmedhjælpere til 30 procent af de opslåede stillinger.

For social- og sundhedsassistenter gjaldt det 22 procent af de ledige stillinger, mens fængselsbetjent ikke fremgår af undersøgelsen.

quote Hvis alle skal have et lønløft, er der en risiko for, at lønløftet ikke kan mærkes i tilstrækkelig grad i den enkeltes økonomi

Mette Frederiksen (S), statsminister

Af en ny analyse fra Finansministeriet fremgår det imidlertid, at andelen af fængselsbetjente inden for fængselsvæsenet siden 2016 er faldet med 13 procentpoint til fordel for blandt andet den private sektor.

Du nævner de fire faggrupper, men ikke for eksempel lærere, politibetjente og ambulanceførere. Vil det sige, at de ikke får del i de penge, som I afsætter nu?

- Det er klart, at hvis alle skal have et lønløft, er der en risiko for, at lønløftet ikke kan mærkes i tilstrækkelig grad i den enkeltes økonomi. Derfor ønsker vi at zoome ind på nogle medarbejdergrupper mere end andre, siger Mette Frederiksen.

Læs også
Anna Margrethe har set krigsskader på nært hold - og vænnet sig til dem
Læs også
Anna Margrethe har set krigsskader på nært hold - og vænnet sig til dem

Der sidder nok nogle, som har stemt på Socialdemokratiet, fordi du sagde, at de offentligt ansatte fortjente noget mere i løn - og måske har troet, at det også ville omfatte dem. Tror du ikke, at mange nu sidder og er skuffede og føler, at du har oversolgt det her?

- Jeg tror, at du har ret i, at der er mange, der gerne vil have et lønløft. Men jeg synes ikke, at det er rigtigt beskrevet, at jeg lod som om, at det ville være alle offentligt ansatte, siger Mette Frederiksen:

- Vi gjorde det fra socialdemokratisk side klart allerede før valget, at det ikke ville komme til at gælde alle. Og vi sagde allerede dengang, at det her skulle målrettes nogle af de områder, hvor der mangler medarbejdere.

Detaljerne vedrørende de ekstra lønkroner vil først blive endeligt fastlagt, når regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne er nået til enighed i de trepartsforhandlinger, der forventes at begynde i løbet af få uger.

Samtidig lægger regeringen op til, at hele lønstigningen ikke sker med det samme, men skal indfases over en årrække. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen til næste år vil afsætte en milliard kroner til formålet - frem mod 2030 vil det tal så stige til tre milliarder.


Nyhedsoverblik