¨

Sjette dag i træk med over 30 grader, men stedvis fem grader koldere

Endnu en dag med badevejr. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Privatfoto

Den intense vedvarende varme er usædvanlig i august.

I samarbejde med tv2.dk

Det meget varme augustvejr begynder tirsdag flere steder at tabe pusten.

I de østlige egne vil man for første gang i fem dage ikke komme over 30 grader, og flere steder vil temperaturen endda være fire-fem grader lavere end mandag. Stadig sommer, men mere behageligt og med en jævn brise fra øst.

I Jylland vil vejret være meget lig mandag, og lokalt ved vestkysten kan man igen komme over 30 grader.

Usædvanlig vedvarende varme

Mandag var Rømø varmest med 30,8 grader, og det kan blive samme sted, vi tirsdag ser termometeret kravle op på de magiske 30 grader og give os den sjette tropedag i træk. Hvis det sker, skal vi 16 år tilbage for at finde noget tilsvarende, hvilket understreger, at den intense vedvarende varme er usædvanlig.

Højeste temperatur tirsdag - markant køligere i de sydøstlige egne. Foto: TV 2 Vejret

Natten til tirsdag har der været lokale byger, men det ser ud til, at dagen byder på stort set tørvejr og ret meget solskin.

I Nordjylland kan der i perioder være lidt skyer på himlen, og enkelte prognoser viser en lille risiko for en eftermiddagsbyge ved vestkysten.

Nu er hedebølgen formentlig forbi

De fleste steder bliver det bare flot sommervejr, hvor stranden endnu engang er et oplagt valg. På Bornholm og på Sydhavsøerne kan det dog måske være lidt til den kølige side uden et læsejl, da vinden her vil være jævn til frisk fra øst.

Onsdag bliver det lidt køligere, og vi når med sikkerhed ikke over 30 grader. Den landsdækkende hedebølge slutter formentligt onsdag, da gennemsnittet af temperatruen for de seneste tre dage forventes at komme under 28 grader i mere end 50 procent af landet. Lokalt vil hedebølgen nok bestå, og varmebølgen fortsætter med stor sikkerhed.

SOMMERDAGE 2020

  • 1. juni: 25,5° (København, Vestervig)
  • 2. juni: 26,2° (København)
  • 15. juni: 25,6° (Tylstrup)
  • 16. juni: 27,2° (Kastrup)
  • 17. juni: 26,3° (Store Jyndevad)
  • 18. juni: 26,0° (Vestervig)
  • 19. juni: 26,5° (Tylstrup)
  • 24. juni: 27,1° (København)
  • 25. juni: 29,0° (København)
  • 26. juni: 29,2° (Vestervig)
  • 27. juni: 29,2° (Vestervig)
  • 28. juni: 26,8° (Neksø)
  • 18. juli: 25,5° (Omø)
  • 19. juli: 27,9° (Holbæk)
  • 1. august: 26,8° (Borris)
  • 5. august: 27,3° (Abed)
  • 6. august: 30,8° (Holbæk)
  • 7. august: 32,0° (Borris)
  • 8. august: 31,8° (Store Jyndevad)
  • 9. august: 32,4° (København) 
  • 10. august 31,8°

 

  • Sommerdage i alt i 2020: 21
Se mere

Det meget varme vejr med over 30 grader ser ud til at vende tilbage fra fredag og ind i weekenden, og vi ser ud til på ny at få hedebølge.

 

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App