¨

Sidste dag med vestenvind – sommeren venter mod syd

Fra torsdag og frem vil varmen bide sig fast, og lørdag kan der blive op til 30 grader. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Hele juli har været præget af kølig vind ude fra Nordsøen – fra i morgen begynder varmen at komme op fra Europa.

I samarbejde med tv2.dk

Sommeren er på vej, men den rammer ikke for alvor tirsdag. Det bliver en pæn dag, men først i morgen skifter vejret, og torsdag bliver der fuld sol over hele landet.

- Det bliver sidste dag med den fremherskende vestenvind, vi har haft hele juli. Det er en kølig vindretning på denne årstid, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Andreas Nyholm.

Tirsdagsvejret kommer til at minde om i mandagens. Nogenlunde varmt, ikke så meget vind, vekslende skydække med cumulusskyer og kun meget lille risiko for lokale byger.

Sommervejr men ikke strandvejr

Selvom morgenen nogle steder var kold - i Isenvad i Midtjylland blev der målt ned til 3,8 grader - bliver temperaturen behagelig i løbet af dagen med 16 til 21 grader.

- Det er egentlig et pænt sommervejr, men det er bare ikke det er strandvejr, vi er mange, der går og drømmer om, siger Andreas Nyholm.

Nogle steder kan sagtens få 25 grader lokalt, men den rigtige højsommer starter først torsdag

Andreas Nyholm, meteorolog TV 2 Vejret

Nogle steder kommer strandvejret allerede onsdag, mens andre kommer til at vente til torsdag. Højtrykket og det varme stabile sommervejr kommer op over landet fra sydøst.

- I morgen bliver en skiftedag. Nogle steder kan sagtens få 25 grader lokalt, men den rigtige højsommer starter først torsdag. Så går det til gengæld også løs over hele linjen, siger Andreas Nyholm.

Fra torsdag og frem vil højtrykket og varme bide sig fast, og lørdag kan der blive op til 30 grader.

Der er stor sandsynlighed for, at vi får en landsdækkende varmebølge og måske endda hedebølge i løbet af ugen. Det kræver blot, at gennemsnittet bliver henholdsvis 25 eller 28 grader tre dage i træk i mere end 50 procent af landet.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App