Seks ud af ti danskere bruger mundbind forkert

Selv om danskerne har en tendens til at genbruge engangsmundbind, har folk været gode til at ændre adfærd i takt med pandemien, siger professor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danskerne har generelt været dygtige til at følge myndighedernes krav om mundbind. Men når det kommer til håndteringen af engangsmundbind, går der for meget genbrug i den.

Det viser en megafonmåling, TV 2 har foretaget.

59 procent af de 1054 respondenter siger i undersøgelsen, at de genbruger engangsmundbind. 36 procent svarer, at de smider mundbindet ud efter at have brugt det én dag, mens 23 procent først smider det ud efter at have brug det i nogle dage.

Dermed flugter adfæren ikke helt med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal engangsmundbind som udgangspunkt smides ud efter brug. Hvis man kun har brugt det kortvarigt og vil genbruge det, skal det opbevares i en beskyttende emballage - eksempelvis en plastikpose - inden det puttes i lommen eller tasken.

Generelt stor opbakning

Men selv om danskerne ser ud til at fire lidt på principperne, har de generelt taget godt imod den ret omfattende brug af mundbind.

- Det tager tid at finde ud af, hvordan man gør det rigtigt, men generelt har der været stor opbakning i befolkningen til at bruge mundbind, siger professor Andreas Roepstorff, der har forsket i danskernes adfærd under coronakrisen.

Danmark var ikke blandt de lande i Europa, der rykkede hurtigst på brugen af mundbind. I eksempelvis Tyskland lancerede man landsdækkende maskekrav i offentlig transport fra slutningen af april, og det blev senere udvidet til også at omfatte blandt andet butikker og restauranter.

Først 15. august kom Danmark med på krav om at bruge det i offentlig trafik og fra slutningen af oktober blev det gjort obligatorisk i detailhandel og andre steder med offentlig adgang.

Dermed har folk ikke haft ret lang tid til at indøve nye rutiner i omgangen med noget, som for et år siden kun hørte frontpersonale i sundhedssektoren til. Og som de færreste havde troet nogensinde skulle blive en integreret del af husholdningen.

- Man skal finde ud af, hvordan man gør det i praksis og det er næste skridt i i det her. Men samlet set må man sige, at danskerne har vist sig indstillet på gøre en fælles indsats og samtidig har været gode til at ændre adfærd, siger Andreas Roepstorff.

Mundbindstallerken kan overvejes

Brugen af mundbind har været stærkt omdiskuteret, siden pandemien holdt sit indtog tidligt på året.

I begyndelsen var budskabet fra sundhedsmyndighederne, at mundbind ikke havde nogen effekt. Men siden "blev man klogere", som Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm selv måtte erkende i midten af august.

- Dokumentationen er ikke perfekt. Vi mangler stadig mere dokumentation for mundbind, men vi har alt rigeligt til, at vi kan anbefale det, lød det fra Søren Brostrøm.

Megafonmålingen peger da også på, at 90 procent eller flere bruger mundbind. Og spørger man Andreas Roepstorff, handler det mest af alt om at vi får indlejret nogle hensigtsmæssige vaner.

- Man kan måske overveje at have en mundbindstallerken ved middagsbordet, hvor man kan lægge bindet fra sig, for det kan være supersvært at håndtere mundbind, siger Roepstorff, der selv bruger stofbind.

Ifølge Andreas Roepstorff er der ikke noget der tyder på, at der er en voksende, kollektiv modstand overfor mundbind.

Sundhedsstyrelsen skriver i deres anvisninger, at man ikke bør have samme mundbind på i mere end i 4 timer.

Mundbindet skal skiftes hvis det bliver vådt, snavset eller man har rørt meget ved det, da det bliver mere gennemtrængeligt og derfor kan miste dets effekt.


Nyhedsoverblik