Se kortene: Her kan der falde mere sne i dag

Koldere luft blæser ned over Danmark og kan lørdag give sne og slud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere steder i den sydlige del af landet er man lørdag morgen stået op til sne og slud, og nogle steder har sneen lagt sig på græsplæner, hustage og fortove.

Det er et mindre nedbørsområde, som lørdag morgen og formiddag skal passere hen over den sydlige del af landet, der giver snevejret.

Prognose: Sådan vil nedbøren falde lørdag klokken 9. Hvide områder er slud og sne.
Prognose: Sådan vil nedbøren falde lørdag klokken 9. Hvide områder er slud og sne. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

På nordsiden af nedbørområdet strømmer kold luft fra Skandinavien frem, og ved temperaturer omkring frysepunktet falder nedbøren som sne.

Området med slud og sne vil i løbet af formiddagen bevæge sig fra det sydlige Jylland og Fyn til Sjælland og Lolland-Falster.

Prognose: Her kan der falde sne lørdag klokken 14. Hvide områder er slud og sne.
Prognose: Her kan der falde sne lørdag klokken 14. Hvide områder er slud og sne. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

I løbet af eftermiddagen kan der fra Kattegat bevæge sig byger ned over især Vestsjælland.

Bygerne kan især i højdedragene i Nordvestsjælland være med sne.


Nyhedsoverblik