Se billederne - de seneste dage gav skypumper og skytragter over regionen

Mandag fotograferede flere danskere skytragter, og lige syd for Danmark så man også en skypumpe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag forsøgte skyerne over Sydsjælland at danne skypumper.

Og det fik flere af TV 2 Vejrets seere til at fotografere det fascinerende fænomen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lang skytragt set fra Karrebæksminde mandag 29. juni.
Lang skytragt set fra Karrebæksminde mandag 29. juni. Foto: Søren Voltzmann / Seerfoto

På ovenstående billede fra Karrebæksminde er skytragten lang og meget tydelig. En skytragt er forstadiet til en skypumpe.

Det er dog langt fra altid, at tragten udvikles helt ned til hav- eller jordoverfladen. Den hvirvlende vind på billedet kan ikke mærkes ved overfladen.

Anita Nyggard fra Køng beretter, at hun så fire skytragter kort efter hinanden. På ovenstående billede ser man den ene.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses den ene af de fire skytragter, som Anita Nyggard fra Køng nær Næstved observerede mandag aften.
Her ses den ene af de fire skytragter, som Anita Nyggard fra Køng nær Næstved observerede mandag aften. Foto: Anita Nyggard / Seerfoto

Ved Svinø Strand nær Køng filmede Rune Lindahl-Jacobsen en tydelig og en mindre tydelig skytragt ud over Smålandsfarvandet.

Kort efter gik en regnbyge i land. Alle billederne i denne artikel er fra mandag aften omkring klokken 21.30.

Artiklen fortsætter under billedet.

Skytragt over Smålandsfarvandet set fra Svinø Strand på Syssjælland.
Skytragt over Smålandsfarvandet set fra Svinø Strand på Syssjælland. Foto: Rune Lindahl-Jacobsen / Facebook

Skypumpevejr når kulde fjerner sommervarme

Skypumper og skytragter ses ofte i vejrsituationer, hvor koldere luft i højden langsomt trækker ind over Danmark efter en varm periode.

Artiklen fortsætter under kortet.

Radarbillede mandag klokken 21.30.
Radarbillede mandag klokken 21.30. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Det var det, vi så i går. Skypumper kræver desuden, at vinden ved overfladen er forholdsvis svag, så det sker ikke i dag.

I den samme luftmasse som mandag skabte skytragter i Danmark, så man en skypumpe i Nordtyskland søndag.


Nyhedsoverblik