Så stor er forskellen på 1 og 2 meters afstand - nu kan de fleste få fuld skoledag

Se illustrationerne nederst i artiklen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skolerne har fået en pludselig håndsrækning fra Sundhedsstyrelsen, efter at anbefalingen om to meters afstand mellem personer søndag er ændret til en meter i de fleste tilfælde.

quote At man ændrer afstandskravet til én meter, gør en verden til forskel på, hvordan vi kan have alle eleverne ude på skolerne

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

Langt flere af de ældste elever i 6.-10. klasse kan eksempelvis nu vende tilbage i skole 18. maj, forudser formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

Han understreger samtidig, at han mandag skal have et møde i Børne- og Undervisningsministeriet, som vil gøre skolerne klogere på, hvad ændringen præcist betyder.

- Men de ældste elever kommer mere i skole. Jeg forventer, at alle elever vil komme i skole, og hovedparten vil komme i skole, i det der nok svarer til en fuld skoledag, siger Claus Hjortdal.

- Nu kan vi have de fleste klasser i et lokale

Anbefalingen om en meters afstand betyder, at klasserne nu ikke i samme grad som tidligere skal spredes ud på flere klasselokaler.

Elever i skole
Læs også
Anbefaling: Nu er det nok med en meters afstand
Elever i skole
Læs også
Anbefaling: Nu er det nok med en meters afstand

Det betyder også, at flere lærere vil blive frigivet. Dermed kan flere elever komme tilbage og få undervisning.

- At man ændrer afstandskravet til én meter, gør en verden til forskel på, hvordan vi kan have alle eleverne ude på skolerne.

- Det betyder, at vi i højere grad kan benytte personalet på en anden måde, end vi har kunnet indtil nu. Indtil nu har afstandskravet været på to meter, hvilket har betydet, at vi til almindelige klasser har brugt to til tre lærere, hvor vi tidligere har brugt én lærer.

- Nu kan vi have de fleste klasser i ét lokale, og det betyder, vi kan frigøre minimum en lærer per klasse, vurderer Claus Hjortdal.

Artiklen fortsætter under videoen.

Se eller gense indslaget fra den 24. april, hvor TV2 ØST besøgte flere af regionens skoler, hvor der skulle holdes to meters afstand.

Så stor er forskellen på en og to meters afstand

TV 2 har tidligere fået lavet to grafikker, der viser hvor stor forskellen er på et afstandskrav på en og to meter. Grafikkerne er baseret på et klasselokale på Heibergsskolen på Østerbro i København.

Skal der være to meter mellem dem, kan der være 12 elever pr. klasselokale, som man kan se i grafikken herunder:

 
 

I grafikken herunder kan en meters afstand ses illustreret, og den løsning giver plads til 23 elever.

 
 

Nyhedsoverblik