Risiko for kraftige byger, torden og skypumper

Nogle steder i landet vil der også være mulighed for at se skypumper.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter nogle dage med ustadigt forårsvejr over Danmark er der lørdag igen udsigt til, at man i store dele af landet får byger, som lokalt kan være kraftige.

Det er et mindre lavtryk, der ligger over Danmark kombineret med kold polarluft i højden, der giver os det ustadige vejr.

Bygerne vil gradvist opstå i løbet af dagen, og de ventes at blive kraftigst over den østlige del af Sjælland, i Østjylland og på Østfyn.

6a4069e1-ae73-45b9-8508-e1bb95216771.jpg
Læs også
Virtuel 1. maj-vejr bliver gråt og skyet
6a4069e1-ae73-45b9-8508-e1bb95216771.jpg
Læs også
Virtuel 1. maj-vejr bliver gråt og skyet

Her kan bygerne være med torden og stedvis endda også hagl, og de kan lokalt blive kraftige og være forbundet med kortvarigt kraftige vindstød.

Se radaren og følg lørdagens regnvejr her

TV 2 VEJRETs prognoser har fem til ti millimeter regn, de steder bygerne ventes at ramme, men med generelt rolige vindforhold kan bygerne 'stå' hen over de samme områder og dér give større mængder regn.

Prognose: Forventet nedbør frem til lørdag klokken 18.
Prognose: Forventet nedbør frem til lørdag klokken 18. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Der kan opstå skypumper

I forbindelse med lørdagens byger er der nogle steder i landet mulighed for at se skypumper.

Bygerne dannes langs linjer, som luften strømmer ind imod fra hver sin side. Langs sådanne linjer kan der især med rolige vindforhold dannes hvirvler, som kan frembringe skypumper.

hornfisk2.jpg
Læs også
Varmt forår lokker hornfisken tidligt til Danmark
hornfisk2.jpg
Læs også
Varmt forår lokker hornfisken tidligt til Danmark

På kortet herunder ses det, hvorledes en af disse linjer dannes ned gennem den nordlige del af Jylland. Vest for området med byger strømmer luften fra nordvest, mens luften øst for bygerne strømmer ind fra Kattegat fra en nordøstlig retning.

Sådanne linjer vil lørdag opstå ned gennem hele Østjylland, ligesom de også kan opstå over dele af Fyn og hen over det østlige Sjælland.

Vindretning og nedbør over den nordlige del af Jylland lørdag klokken 16.
Vindretning og nedbør over den nordlige del af Jylland lørdag klokken 16. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Ser du en skypumpe eller tager et billede af de kraftige byger, så send dine billeder til TV 2 VEJRET.

Opklaring er starten på mere stabilt vejr

Ud på eftermiddagen klarer det efterhånden op i det vestlige Jylland, og opklaringen breder sig sidst på eftermiddagen og først på aftenen til store dele af Jylland.

Det er starten på en periode med mere tørt og solrigt vejr, der ser ud til at skulle præge de næste dages vejr.

Allerede søndag er der udsigt til en del sol.


Nyhedsoverblik