Rektor på Herlufsholm stopper øjeblikkeligt

Rektor Gitte Nørgaard og forstander Jon Stokholm forlader Herlufsholm med øjeblikkelig virkning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det skriver skolen i en pressemeddelelse.

Gitte Nørgaard og Jon Stokholm kom til skolen i løbet af sommeren 2022, efter den daværende rektor, Mikkel Kjellberg blev fyret.

Det blev han i kølvandet på TV 2-dokumentaren 'Herlufsholms Hemmeligheder' afslørede problemer med mobning og krænkelser på skolen.

Kort efter stoppede daværende bestyrelsesformand Torben von Lowzow også sammen med resten af bestyrelsen.

En "gensidig aftale"

Ifølge Sjællandske Nyheder har kostskolen netop udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at Gitte Nørgaard og Jon Stokholm forlader skolen med øjeblikkelig virkning efter "en gensidig aftale."

Tidligere højesteretsdommer Jon Stokholm er færdig som forstander og bestyrelsesformand på Herlufsholm.
Tidligere højesteretsdommer Jon Stokholm er færdig som forstander og bestyrelsesformand på Herlufsholm. Foto: Camilla Schiøler/BAM/Ritzau Scanpix

Også bestyrelsesmedlem Olav Storm Johannesen og bestyrelsesmedlem Anya Eskildsen træder ud af bestyrelsen.

Læs også
Ny Herlufsholm-sag overdraget til politiet
Læs også
Ny Herlufsholm-sag overdraget til politiet

Næstformand og herlovianer Hermann Haraldsson bliver konstituereret som fungerende formand, og som fungerende rektor genkonstitueres vicerektor Martin Arvedlund.

Droppede gamle traditioner

I dokumentaren stod en række tidligere elever frem og fortalte om grov mobning, vold og seksuelle krænkelser på skolen.

TV 2 var i kontakt med cirka 50 tidligere elever på Herlufsholm, hvoraf en del fortæller om en voldelig og krænkende adfærd blandt skolens 3.g’ere. Det resulterede ofte i tæsk til de nye elever.

Læs også
Herlufsholm kommer med stort underskud efter mareridtsår
Læs også
Herlufsholm kommer med stort underskud efter mareridtsår

Efterfølgende fik eleverne en ”uforbeholden undskyldning” af skolens dengang konstituerede rektor, Martin Arvedlund.

Og så igangsatte skolen en "ny handlingsplan", der blandt andet betød, at Herlufsholms omdiskuterede præfektordning, hvor ældre elever udpeges som ansvarlige for løsning af en række opgaver på skolen, blev afskaffet.

Senere rettede Styrelsen for Undervisning og Kvalitets alvorlig kritik af den tidligere ledelse på Herlufsholm Kostskole.


Nyhedsoverblik