Regnvejret fortsætter - skolebørn risikerer vådt motionsløb inden efterårsferien

Begyndelsen på efterårsferien ser også ud til at blive præget af regn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når det ringer ud i eftermiddag, er det slut på den sidste rigtige skoledag inden efterårsferien for de fleste børn. Fredag er der skolernes motionsdag, og så begynder ferien for alvor. Men det bliver et vådt indløb til ferien.

Det våde vejr, vi har haft de sidste par dage, fortsætter nemlig.

- De kommende dage bliver mere af det samme. Fredag får vi byger og op ad dagen udbredt regn, og ind i ferien ser det godt nok lunt ud, men det er ustadigt, og der er ingen dage, hvor vi kan garantere tørvejr, fortæller meteorolog ved TV 2 Vejret Andreas Nyholm.

Uheld kø
Læs også
Vejdirektoratet advarer - her bliver trafikken tæt i efterårsferien
Uheld kø
Læs også
Vejdirektoratet advarer - her bliver trafikken tæt i efterårsferien

Umiddelbart ser lørdag og mandag ud til at blive de pæneste dage.

Klassisk vejr

Dagen i dag bliver også endnu en dag med klassisk dansk efterårsvejr. Det bliver med byger, der kommer ind ude fra vest. Og bygerne kan blive kraftige, lokalt med torden.

- Bygerne bliver dannet ude over havet, hvor det stadig er relativt varmt, mens det er blevet for koldt inde over land, og derfor vil man også se, at de dannes over Jylland først på dagen, siger Andreas Nyholm.

rim.jpg
Læs også
Koldeste nat så tidligt på efteråret i 72 år
rim.jpg
Læs også
Koldeste nat så tidligt på efteråret i 72 år

Bygerne kommer dermed primært til at ramme først i Jylland, selvom der også er lidt regn over Bornholm fra morgenstunden.

Gode perioder og lunt vejr

Dagens lyspunkter er, at der især over de østlige egne til formiddag vil være gode perioder med solskin, og så kommer temperaturen generelt op på 12-13 grader.

Hen på eftermiddagen kan bygerne give lidt torden på samme måde som i går. Det er også der, at bygerne for alvor vil gå hen over Fyn og Sjælland.

 
  Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Nyhedsoverblik