Her til morgen har et område med regn- og torden bevæget sig op over den sydøstlige del af landet fra det nordlige Tyskland.
Lynaktiviteten er dog aftaget i takt med at bygeområdet bevægede sig ud over køligere vand, og derfor er der mange steder blot faldet regn - som altså ikke alle steder har været ledsaget af lyn og torden.
Området med regn- og tordenbyger er dannet i ustabil varmluft over Tyskland.
I løbet af dagen kan temperaturen over de østlige egne nå 25 lummervarme grader, samtidigt med at flere kraftige byger i dagens løb kan ramme landet.
I øjeblikket har regn- og tordenbygerne sluppet sit tag over landet, og indtil videre er der faldet mest i Gedser på det sydligste Falster, hvor der i alt er faldet 9,0 mm regn.