¨

Professor: Derfor må genåbningen af Danmark hverken være for hurtig eller for langsom

I Danmark er store dele af samfundet blevet lukket ned for at forhindre, at vi smitter hinanden. Men det er et problem, hvis for få bliver syge, mener professor. Foto: Colourbox / TV 2 Grafik

Danmark står over for en mulig og gradvis genåbning af landet, men professor i eksperimental virologi frygter, at for få har været syge.

I samarbejde med tv2.dk

Regeringen ventes at præsentere en plan for den gradvise genåbning af Danmark først på ugen ifølge TV 2s oplysninger.

Søndag sagde Mette Frederiksen, at det bestemt ikke er alle dele af samfundet, der vil åbne med det samme.

Korthuset kan falde, og det kan falde, hurtigere end vi kan forestille os

Mette Frederiksen (S), statsminister

- Tallet kan stadig eksplodere mellem hænderne på os. Korthuset kan falde, og det kan falde, hurtigere end vi kan forestille os, lød det fra Mette Frederiksen, der understregede, at udsigten til at holde fester ligger langt ude i fremtiden.

Genåbningen byder på store udfordringer for statsministeren. For der er ingen let måde at åbne samfundet på, siger professor i eksperimental virologi Allan Randrup.

Sker det for hurtigt, vil sundhedsvæsenet bryde sammen, fordi for mange bliver syge på samme tid. Sker det for langsomt, bliver for få mennesker immuniseret - og det kan et skabe stort problem, mener professoren.

Flere skal blive syge

Det er en nødvendighed, for at vi kommer ordentligt igennem epidemien, at der bliver opbygget noget, der minder om flokimmunitet i Danmark - blandt andet fordi at denne bølge af coronavirus blot er den første, siger Allan Randrup.

Derfor skal flere danskere blive syge, så de danner antistoffer mod sygdommen.

- Jeg vil forvente, at jo flere immune vi har, desto mildere vil de næste epidemier (af covid-19, red.) være. Det vil være afgørende for, hvor alvorlige konsekvenser vi skal tage i samfundet for at holde sygdommen nede.

HVAD ER FLOKIMMUNITET?

Flokimmunitet opstår, når en stor del af befolkningen bliver beskyttet mod en bestemt sygdom, hvormed sygdommens evne til at spredes stoppes. Og det punkt ligger omkring de 60 procent, mener eksperterne. Det svarer til cirka 3,6 millioner danskere.

 

Flokimmuniteten kan skabes gennem for eksempel vaccine – som endnu ikke findes mod covid-19 – men også ved, at personer bliver smittet og opbygger antistoffer mod sygdommen.

Mette Frederiksen gjorde det søndag klart, det liv, vi kendte fra før krisen, skal vi ikke forvente at få igen i den overskuelige fremtid. Hun kaldte samtidig coronavirussen for en ”lumsk sygdom, som smitter og kan komme tilbage”.

Netop udsigten til, at vi ikke slipper så let af med covid-19, betyder, at flere fagpersoner mener, at det er nødvendigt at opbygge flokimmunitet i samfundet. Og det er et mål, vi er langt fra at nå i Danmark:

- Hvis vi skal opnå flokimmunitet, så skal vi op på, at cirka to tredjedele af befolkningen skal immuniseres. Og vi er langt fra det mål på nuværende tidspunkt, siger Allan Randrup.

Der vil være mennesker, der dør af det, men vi har ikke noget alternativ

Allan Randrup, professor i eksperimental virologi

De "rigtige" skal smittes

Det svarer til, at cirka 3,6 millioner danskere skal smittes og blive immune. Det nuværende tal af bekræftede tilfælde er på blot 4647, men indtil videre har teststrategien også primært sat fokus på personer i risikogruppen og på sundhedspersonale.

Samtidig viser prøver fra 1000 tilfældige bloddonorer eksempelvis, at kun 27 af dem har været smittet med coronavirus.

Allan Randrup understreger, at det skal være de "rigtige" danskere, der bliver syge.

- Netop fordi vi gerne vil have, at de sunde og raske også bliver smittet, kan vi ikke kun fokusere på at teste dem i risikogruppen og plejepersonale og så videre. Det er den brede befolkning, hvor vi skal have immuniseret så mange som muligt, siger han.

Flokimmunitet koster liv

Det at skabe flokimmunitet har også konsekvenser, hvorfor blandt andet Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer mod det. Ifølge WHO vil det koste for mange menneskeliv, når målet er smitte flere.

Det er en advarsel, som Allan Randrup er bekendt med, men han ser ingen anden vej.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver en svær proces, og der vil være mennesker, der dør af det, men vi har ikke noget alternativ, siger Allan Randrup.

En vanskelig genåbning

For at genåbningen kan foregå så gnidningsfrit som muligt, mener Allan Randrup, at man bør have et mere klart billede af, hvordan situationen i den brede befolkning egentlig ser ud.

Med andre ord: Vi skal have overblik over mørketallet i Danmark.

- Det ville være rart at have nogle målinger for, hvad der egentlig sker. En testning af statistisk udvalgte mennesker, som ikke kun er personer i risikogruppen, men som repræsenterer befolkningen – også unge og sunde mennesker, siger Allan Randrup.

Netop testresultater af en bredere gruppe kan bruges til at se, hvor meget nedlukningen af Danmark har betydet, og hvor meget det vil øge smittespredning at forlade restriktionerne igen.

Og ifølge professoren kan denne viden bruges til bedst muligt at navigere gennem de forskellige risici ved en genåbning, ligesom det kan være med til at give et overblik over, hvilke dele af samfundet der skal åbnes op for først.

- Når vi begynder at åbne, er der en risiko, som vi kan styre ved hjælp af de her tal, påpeger han.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App