Politiet kommer med opsang efter 345 spritbilister i sommervarmen

Over sommeren sker der en stigning i spiritusrelaterede ulykker. Har du været i tvivl, om du måtte køre hjem fra festen?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kølig øl i strandkanten. Et godt glas rødvin til de sydende bøffer på grillen eller et par drinks med vennerne i parken.

Specielt i den danske sommervarme kan fristelsen for spiritus være stor, men indtag af alkohol og det at køre bil er to ting, der ikke rimer på hinanden.

Sommeren er nemlig højsæson for spritkørsel, og i løbet af de første 18 dage af juli i år har politiet allerede sigtet 345 personer for spirituskørsel. Det er mere end i den sammenlignelige periode i julefrokostmåneden fra den 1. december til 18. december 2017, hvor 303 personer blev taget med for meget alkohol i blodet. 

trafikuheld.jpg
Læs også
Ung mand forulykker i leg ved gymnasium: Sigtet for spritkørsel
trafikuheld.jpg
Læs også
Ung mand forulykker i leg ved gymnasium: Sigtet for spritkørsel

Det oplyser Christian Berthelsen, der er politiassistent ved Nationalt Færdselscenter, til TV 2. 

Politiet oplyser, at man på landsplan i gennemsnit tager 460 personer for spirituskørsel hver måned, og med de mange spiritusfangster indtil videre i juli opfordrer politiet nu danskerne til at holde ekstra meget øje med, hvor meget alkohol de indtager, inden de sætter sig bag rattet.

Bliver overrasket

Politiassistent Christian Berthelsen fra Nationalt Færdselscenter siger, at mange bilister bliver overraskede over, hvor lidt alkohol der skal til for at bryde promillegrænsen på 0,5.

- Mange er ikke klar over, at de har fået for meget at drikke. De har måske siddet til en grillfest, hvor der er kommet lidt for meget vin indenbords, og så tror man, at man kan køre hjem.

Han forklarer, at politiet oplever to grupper af spiritusbilister.

En gruppe, der gør det bevidst og en anden gruppe, der ikke lige var opmærksom på, at der kom for meget alkohol i blodet.

762cdd_foto_politi_spritkontrol.jpg
Læs også
Sydsjællands Politi i razzia: Ni sigtede på ét døgn for spritkørsel
762cdd_foto_politi_spritkontrol.jpg
Læs også
Sydsjællands Politi i razzia: Ni sigtede på ét døgn for spritkørsel

En undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden foretaget blandt 1.400 bilister i april 2017 viste, at cirka 15 procent af danskerne en enkelt gang eller flere har kørt bil på trods af, at man var i tvivl om, hvorvidt man havde drukket mere end det tilladte.

Alkohol og trafik hænger ikke sammen

Christian Berthelsen mener, at de 345 personer, der allerede nu i juli er sigtet for spirituskørsel, er alt for mange.

Derfor kommer han med en opfordring til danskere, der hygger sig i sommervarmen med alkohol.

- Selvfølgelig skal man tage ud at hygge sig og drikke det alkohol, man har lyst til, men så bør man lade bilen stå eller aftale, hvem der kører hjem. Alternativt skal der findes en anden måde at komme hjem på, siger Christian Berthelsen og tilføjer:

- Alkohol og trafik er absolut ikke nogen god kombination. Hvis man skal køre bil, så lad være med at drikke, siger politiassistenten.


Nyhedsoverblik