Politi i indsats mod irriterende vane i trafikken

I denne uge sætter politiet fokus på det problem, der også lader til at irritere allerflest på vejene, nemlig billister der ikke holder til højre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du vil undgå at få en ordentlig bøde med hjem, gør du i denne uge klogt i at trække ind til højre, når du har overhalet.

Også i denne uge, lyder det fra Rigspolitiet og Vejdirektoratet. 

De har i denne uge skudt den årlige ’Hold til højre’-kampagne i gang, og håbet er, at danskerne også efter kampagnen vil fortsætte med at overholde reglerne, selvom der ikke er patruljevogne i nærheden.

quote Det er nødvendigt at gentage den her kampagne gang på gang. Vi kan se, at det virker

Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet

- Egentligt kan man sige, at vi skulle køre den her kampagne hver dag. Men så ville man blive kampagneblind. Det er nødvendigt at gentage den her kampagne gang på gang. Vi kan se, at det virker. Så aftager det. Og så skal den vises igen, siger Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder ved Vejdirektoratet, til TV 2.

I forbindelse med samme kampagne i juni sidste år konstaterede politiet 379 overtrædelser af færdselsloven. Bøden for ikke at trække til højre kan ende på 1.000 kroner. 

17952489_10155552654929749_4069394532744859351_n.jpg
Læs også
Politiet gennemfører nu landsdækkende hastighedskontroller
17952489_10155552654929749_4069394532744859351_n.jpg
Læs også
Politiet gennemfører nu landsdækkende hastighedskontroller

Mere køreglæde til danskerne

Det er ikke kun sikkerheden, der øges, når bilisterne bliver bedre til at holde til højre på vejene, det er også køreglæden.

En undersøgelse, som Vejdirektoratet har lavet, viser nemlig, at det, der generer flest i trafikken, er, når bilister ikke holder til højre og ikke holder afstand.

Dermed burde alle nyde godt af, at man bliver bedre til at holde til højre, og ifølge Vejdirektoratets Marianne Foldberg Steffensen er det ikke særlig svært.

quote Man skal ikke holde på sin ret. Man skal trække ind, så der er plads, for så kommer alle helt nemt og sikkert frem

Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet

- Det basale er, at man selvfølgelig skal holde færdselsgrænserne og i det hele taget have en god trafikskik. Man skal give plads til andre. Man skal ikke holde på sin ret. Man skal trække ind, så der er plads, for så kommer alle helt nemt og sikkert frem, forklarer hun.

’Det er alle de andre’

Men selvom kampagnen kører hvert år, har den en basal udfordring, nemlig at danskerne sjældent føler sig synderligt truffet, fordi de altid har en god undskyldning for, hvorfor de gør, som de gør, fortæller Marianne Foldberg Steffensen. Hun remser flere af de vanlige undskyldninger op: 

Vestmotorvej genåbnet
Læs også
Politiet indleder ekstra indsats mod for tæt bilkørsel
Vestmotorvej genåbnet
Læs også
Politiet indleder ekstra indsats mod for tæt bilkørsel

- Man gør det kun lige nu, og man gør det normalt ikke. Det er alle de andre. Eller også skulle man lige noget, eller man vidste, at man skulle flette om fem kilometer. Eller man skulle skynde sig. Der er mange gode grunde til, at man gør det lige den ene gang, siger hun.

- Det største problem for kampagnen er, at folk tænker ’det er de andre. De er ikke mig’.

 


Nyhedsoverblik