Partier ønsker klarhed om danskernes sommerferie

Der er to måneder til, at sommerferien officielt går i gang. Det betyder, at tusindvis af danskere snart skal tage stilling til kommende ferieplaner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bliver sommeren 2020 afholdt på Club La Santa - eller bliver det til stangtennis i baghaven?

Coronakrisen har sat tusindvis af danskeres sommerferieplaner på standby, men nu efterspørger både oppositionspartiet Venstre samt regeringens eget støtteparti Radikale Venstre en form for rettesnor på, hvornår Danmark kan forvente en genåbning af landets grænser.

- Der er brug for nogle indikationer på, hvad regeringens planer er for genåbning af grænsen, og hvornår vi kan forvente en melding, siger erhvervsordfører fra Venstre Torsten Schack Pedersen, og han fortsætter:

- Hvordan skal folk stille sig, hvis de har bestilt en rejse? Den usikkerhed er med til at forøge problemet, og derfor bør regeringen give nogle klare svar, siger erhvervsordføreren til TV 2.

Grænsen foreløbig lukket til 10. maj

Både den danske grænselukning og restriktionerne i Udenrigsministeriets rejsevejledning strækker sig i skrivende stund frem til 10. maj. Hvad der sker herefter, vides endnu ikke.

De radikales erhvervsordfører Katrine Robsøe understreger, at regeringens beslutninger selvfølgelig skal være sundhedsfagligt forsvarlige, men hun mener, at der er spillerum til at informere danskerne mere:

Joan Markmann
Læs også
Joan spørger om coronavirus: Hvordan kan der være udenlandske turister, når grænserne er lukkede?
Joan Markmann
Læs også
Joan spørger om coronavirus: Hvordan kan der være udenlandske turister, når grænserne er lukkede?

- Kan vi ikke prøve at se på, hvilke faktorer der skal være opfyldt, før vi kan tage de her skridt? Så kan danskerne få klarhed over, hvad de kan i sommerferien, siger hun og uddyber:

- Når vi står i en krise, så er det rart for mange mennesker at vide, hvad de kan forvente.

Opfordring fra feriehusudlejere

Også turismen i Danmark lider under de manglende udmeldinger fra regeringen. Det forklarer Carlos Villaro Lassen, der er administrerende direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening. Han efterspørger på sine medlemmers vegne mere åbenhed.

- Nu har vi været i lockdown i snart to måneder, og vi har stadig ikke fået en sundhedsfaglig vurdering af, hvorfor vi har lukket grænsen og hvad det betyder, at grænsen er lukket.

Familien Frandsen i Østrig
Læs også
Kim spørger om coronavirus: - Kan jeg komme på sommerferie i år?
Familien Frandsen i Østrig
Læs også
Kim spørger om coronavirus: - Kan jeg komme på sommerferie i år?

- Politikerne må få frem, hvad konsekvenserne er, lyder den klare opfordring.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) afviser muligheden for at gå mere i detaljer med regeringens genåbningsplaner.

- Spørgsmålet om, hvornår den danske og tyske grænse kan åbne, handler jo om, hvordan vi håndterer den her smitte. Det ærlige svar er, at vi ikke ved, hvornår grænseåbningen sker, siger ministeren til TV 2.


Nyhedsoverblik