Pænt vejr på vej til de fleste

En opklaring bevæger sig mod nord, men vil først nå nordjyderne i aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdagen starter med skyet vejr og småbyger mange steder fra morgenstunden. Mest regn finder vi i Nordjylland, og sådan kommer det til at være det meste af dagen.

Skyerne trækker mod nord, og dermed ændrer vejret sig i en pænere retning fra syd i løbet af eftermiddagen.

Det meste af landet vil få en relativt pæn eftermiddag med en blå himmel med masser af de blomkålslignende cumulusskyer, mens opklaringen ikke for alvor når til Nordjylland.

- Der er en lille risiko for lokale byger. Cumulusskyerne kan have noget regn i sig, men de fleste har noget at glæde sig til i løbet af dagen, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Andreas Nyholm.

I Nordjylland vil dagen overvejende være præget af tunge skyer og regn. Til gengæld ender dagen tørt mod nord, mens ny regn trækker op over det sydligere Danmark.

Temperaturen kommer til at ligge på 13-14 og lokalt måske op til 15 grader.

- Alt i alt bliver det en pæn lørdag, og det er under alle omstændigheder om at nyde den, for det bliver noget vådere i de kommende dage, siger Andreas Nyholm.

Opklaringen kommer fra syd, men som det ses her vil der sidst på dagen kunne komme yderligere regn op over os. Foto: TV 2
Opklaringen kommer fra syd, men som det ses her vil der sidst på dagen kunne komme yderligere regn op over os. Foto: TV 2
Det bliver overvejende en pæn dag for de fleste. Kun mod nord vil regnen bide sig mere fast. Foto: TV 2
Det bliver overvejende en pæn dag for de fleste. Kun mod nord vil regnen bide sig mere fast. Foto: TV 2

Nyhedsoverblik