Pæn sommerdag til den kølige side

Tirsdag byder på udevejr, men det bliver ikke vejr til en tur på stranden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Drømmer du om ture til stranden, ægte sommervarme og masser af sol bliver det heller ikke i dag, du får din lyst styret. Sommeren lader fortsat vente på sig.

- Intet tyder på, at der venter et højtryk, der kunne give nogle dages stabilt varmt vejr, fortæller meteorolog ved TV 2 Vejret Andreas Nyholm.

Tirsdag bliver præget af vestenvind og drivende skyer. Der er en lille risiko for byger, men overordnet set bliver det tørvejr de fleste steder.

- Der er lidt byger på radaren her fra morgenstunden, men det er i småtingsafdelingen. Det er til at have med at gøre, siger Andreas Nyholm.

vilde_sommerblomster.jpg
Læs også
Dovne haveejere er favoritter til førstepladsen i ny konkurrence
vilde_sommerblomster.jpg
Læs også
Dovne haveejere er favoritter til førstepladsen i ny konkurrence

Temperaturen bliver 16 til 20 grader, og den viser, hvilken vej det lidt kølige og våde vejr kommer fra. Det bliver koldest ved Vestkysten, og så stiger temperaturen jo længere østpå, man kommer.

I København kan det blive op til 20 grader.

Artiklen fortsætter under femdøgnsprognosen.

Lørdag bliver ugens pæneste dag med op til 21 grader og tørvejr
Lørdag bliver ugens pæneste dag med op til 21 grader og tørvejr Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

- Alt i alt bliver det en pæn sommerdag, men til den kølige side, og der vil være noget vind. Sidder man i en lækrog, vil det være dejligt vejr, og det vil være fint at være ude i, men det er bare ikke til stranden i dag, siger Andreas Nyholm.

Dermed kommer vejret i dag til at ligne vejret i går. Og i morgen får vi mere af det samme.

Torsdag kommer der noget regn, der først klarer op i løbet af fredagen. Lørdag kommer tørvejret kortvarigt tilbage, inden regnen vender tilbage søndag.


Nyhedsoverblik