Om kort tid får Sjælland et nyt højeste punkt - tør du tage turen helt op?

Kraftig vind har besværliggjort arbejdet på enkelte dage. Håbet er at være færdige før jul.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opførelsen af et 45 meter højt udsigtstårn i Danmarks største klatrepark, Camp Adventure, er gået ind i sin sidste fase.

- Det går fint nok frem med byggeriet. Tårnet bliver bygget i tre dele, og vi er nu i gang oppe i den øverste tredjedel af strukturen, siger Kasper Larsen, forretningsudvikler hos Camp Adventure.

Udsigtstårn Camp Adventure  Skovtårnet
Læs også
45 meter højt udsigtstårn på Sjælland får international opmærksomhed
Udsigtstårn Camp Adventure  Skovtårnet
Læs også
45 meter højt udsigtstårn på Sjælland får international opmærksomhed

Klatreparken ligger ved Haslev på det sydlige Sjælland, og når udsigtstårnet står færdigt, vil det være det højest tilgængelige punkt på øen med 135 meter over havets overflade.

På en dag med klart vejr og god sigtbarhed vil det være muligt at kunne se 25 kilometer ud over Sjælland.

Åbningsdag stadig usikker

Hvornår det bliver, er dog endnu uklart. Da projektet blev præsenteret i midten af februar lød det, at udsigtstårnet ville stå færdig i oktober eller november, men det bliver ikke en realitet.

- Det er lidt usikkert med en åbningsdato, da byggeriet er meget afhængig af vind og vejr. Men vi håber på, at kan åbne sidst på året. Det er lidt svært at sige, hvis jeg skal være helt ærlig. Det kan godt skride både lidt frem og tilbage, siger Kasper Larsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: EFFEKT Arkitekter / Camp Adventure

Byggegrunden ligger på et af Sjællands højeste punkter, og konstruktionen af tårnet udspiller sig lige nu i en højde af 30-45 meter, hvorfor processen er meget følsom overfor kraftig vind.

- Hvis vinden er for voldsom, kan entreprenøren simpelthen ikke arbejde. Der har ikke været mange af de dage, men det betyder, at der er lidt udfordringer, og derfor kan det være svært at melde en fuldstændig skudsikker åbningsdato ud.

- Når vi er rimelig sikre, bliver det meldt ud, men det er vi ikke i en position til lige nu, siger Kasper Larsen.

Camp Adventure
Læs også
Første spadestik: 45-meter højt udsigtstårn bliver det højeste punkt på Sjælland
Camp Adventure
Læs også
Første spadestik: 45-meter højt udsigtstårn bliver det højeste punkt på Sjælland

International bevågenhed

Udsigtstårnet er det første af sin slags i Skandinavien, og lokalt er der stor interesse for den nye attraktion i Camp Adventure, da mange private borgere ringer og skriver.

Derfor bliver der blandt andet arrangeret oplæg om det kommende tårn for nysgerrige gæster.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: EFFEKT Arkitekter / Camp Adventure

Men interessen strækker sig til langt ud over over Danmarks grænser. Store medier som amerikanske Time Magazine, tyske Der Spiegel og franske Le Figaro har skrevet om udsigtstårnet, og det er kommet bag på klatreparkens ledelse.

- Det har været helt overvældende for os, siger Kasper Larsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: EFFEKT Arkitekter / Camp Adventure

Tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen sagde tidligere på året, at projektet tegner godt for turismen i regionen.

- Udsigtstårnet har potentiale til at blive et ikon på Sydsjælland, lød det i en pressemeddelelse.

Parkens egne forhåbninger er, at den kommende attraktion kan tiltrække 100.000-125.000 besøgende om året.


Nyhedsoverblik