Hele 128 meter tårner klinten sig op over den østlige strand på Møn.
Den ser ikke dansk ud. Den ligner en klippe, som man vil kunne finde dem i andre, vildere lande end Danmark. Men dansk, det er den. Og den er der ikke for evigt - om 30.000 år er den væk som følge af vejr og klimaforandringer.
Geologien og naturen har bare nogle processer, som vi heldigvis ikke kan styre
TV 2 Vejret har taget de 497 trappetrin ned ad klinten for at mødes med direktøren for Geocenter Møns Klint, Niels Natorp.
Hvordan mon han har det med, at hans arbejdsplads langsomt, men sikkert er ved at forsvinde? Helt anderledes end man måske ellers skulle tro.
- Det er herligt. Det er den dynamik, der er i naturen. Geologien og naturen har bare nogle processer, som vi heldigvis ikke kan styre, og det er det, som klinten kan lære en, siger han begejstret.
70 millioner års kalk
Selvom det muligvis kan lyde, som om klinten trods alt har en del år tilbage, er det intet imod det enorme tidsrum, der er gået, siden de første lag af klinten begyndte at lægge sig.
- Den blev dannet i kridthavet for 70 millioner år siden. Dengang var der ikke noget, der hed Danmark. Der var bare det store tropiske hav, forklarer Niels Natorp.
Artiklen fortsætter under billedet.
I det hav levede der nogle bittesmå alger ved navn kokkolitter, der havde et udvendigt skelet af kalk.
- Når algerne døde, blev kalkpladerne tilbage og faldt ned på havbunden. Der er de over millioner af år blevet til det her store, tykke fundament af kridt, der faktisk ligger under hele Danmark, siger Niels Natorp og viser med fingrene, at udgangspunktet for det hele var nogle meget små alger.
Klinten mister ti centimeter om året
Nu bliver klinten så mindre år for år. Ti centimeter om året. Og da klinten stikker tre kilometer ind i baglandet, kan klintens udløbsdato fastslås ret præcist. Og drivhuseffekten kan speede processen op.
- Med klimaforandringerne kommer det til at gå hurtigere. Klimaforandringerne betyder populært sagt, at vejret bliver vildere, vådere og varmere. Stormene bliver kraftigere, og vandstanden stiger, siger Niels Natorp.
Af hav er den kommet...
For selvom klinten er undfanget af havet og ligger på en strand, bliver vandet også dens endeligt. Og det er der tre årsager til.
- De store bølger, der banker ind i klintefoden, underminerer den fra neden. Så er der regnen, der falder om vinteren og skaber mudderskred. Og så er der den våde klint om vinteren. Når den fryser, udvider vandet sig, og så springes klinten, forklarer Niels Natorp.
Kalkskallerne dannede fundamentet for klinten, og kalklaget ligger under hele Danmark. Spørgsmålet er, hvordan er det så blevet til en mere end hundrede meter høj kridtvæg? Svaret er istiderne. Helt konkret den sidste gletsjer i den sidste istid.
- Den er gået hen over havbunden som en høvl og foldet det her fantastiske terræn, siger Niels Natorp.