Nyt udspil fra regeringen - problem med lægemangel skal løses

Der skal blandt andet uddannes flere i almen medicin på lægestudiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

70 procent af lægepraksisser i Danmark har på nuværende tidspunkt lukket for tilgang ifølge tal fra januar i år.

10 procent af de praktiserende læger i Danmark er ifølge de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) over 65 år, og det forventes, at en tredjedel af de praktiserende læger vil gå på pension inden for de næste 10 år.

Det viser tal fra Sundheds- og Ældreministeriet, og det er blandt andet på baggrund af de tal, at regeringen mandag offentliggør en nyt udspil, der skal afhjælpe problemerne med lægemangel. Sundheds- og Ældreminister Ellen Trane Nørby præsenterer forslaget klokken 12 mandag.

quote Der er ingen tvivl om, at der mangler læger i almen medicin

Camilla Rathcke, formand for Foreningen af Yngre Læger

- Det store problem er, at så mange læger har lukket for tilgang. På lang sigt skal problemet med lægemangel løses ved at gøre flere unge interesserede i at blive praktiserende læger, siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU).

Vil have flere lægehuse

Sundheds- og Ældreministeriet kalder det nye udspil "En læge tæt på dig", og vil blandt andet sætte 600 millioner kroner af til at understøtte de praktiserende læger, der går sammen i større enheder. I maj i år satte ministeriet 207,7 millioner kroner af til etablering af læge- og sundhedshuse i hele Danmark.

- Men det er spørgsmålet, om de større enheder især i udkantsområderne vil komme til at betyde, at afstanden for den enkelte patient til egen læge bliver større, siger Kjeld Møller Pedersen. 

Sundhedsplatformen
Læs også
Nyt udspil: 600 millioner skal komme lægemangel til livs
Sundhedsplatformen
Læs også
Nyt udspil: 600 millioner skal komme lægemangel til livs

Desuden vil ministeriet via lægeuddannelsen skaffe flere almenpraktiserende læger. Det skal ske ved, at dimensioneringen af almen medicin inden for den lægelige videreuddannelse ekstraordinært allerede fra næste år øges med 30 hoveduddannelsesforløb i både 2019 og 2020.

Samtidig oplyser Sundheds- og Ældreministeriet, at man vil "tage initiativ til indsatser, der skal forbedre rekrutteringsgrundlaget for specialet for almen medicin".

Yngre læger: Positivt udspil

Camilla Rathcke, formand for Foreningen af Yngre Læger, kalder udspillet fra regeringen et "positivt udspil".

- Der er ingen tvivl om, at der mangler læger i almen medicin, siger hun til TV 2.

Foreningen af Yngre Læger har peget på en række årsager til at det gennem de senere år har knebet med at få læger til at overtage en praksis, blandt andet at det er dyrt at overtage en praksis, og at mange ikke har lyst til at binde sig til så lang en periode. 

Læger pendler til Nysted
Læs også
Vil løse lægemangel: Læger pendler 150 kilometer til klinik i særlig bus
Læger pendler til Nysted
Læs også
Vil løse lægemangel: Læger pendler 150 kilometer til klinik i særlig bus

- Arbejdsmarkedet har udvidet sig for læger. Så vi er nødt til at tænke andre måder at organisere ansættelsen af dem på, siger Camilla Rathcke. Hun mener dog stadig den alment praktiserende læge med en praksis har en fremtid.

- Der er ingen tvivl om den praktiserende læge er fremtiden. Det er også den billigste måde i primær-sektoren, siger Camilla Rathcke.


Nyhedsoverblik