Nyd lørdagsvejret - søndag går helt i vasken

Selvom dagen er startet med byger, får alle solen at se.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter en våd, grå og blæsende fredag bliver lørdag anderledes solbeskinnet med lange perioder med blå himmel.

Godt nok vil vinden fortsat føre sig frem - især først på dagen, men til gengæld vil der kun være ganske få byger henover landet dagen igennem.

Dét lavtryk, der var med til at give regn fredag, og som har givet byger i nattens løb, har nu bevæget sig længere mod øst, og på dets bagside strømmer lidt køligere luft - oprindeligt helt fra Atlanterhavet - ind over Danmark fra vest og nordvest.

Væltet Træ
Læs også
Kraftigt blæsevejr over Sjælland - træ væltet ned over travl landevej
Væltet Træ
Læs også
Kraftigt blæsevejr over Sjælland - træ væltet ned over travl landevej

Det er en væsentligt mere tør luftmasse, hvilket giver gode muligheder for at se solen i lange perioder. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan komme enkelte byger, men de vil passere hurtigt og vil ikke være særligt kraftige.

Blæsten fortsætter - især først på dagen

Til gengæld slipper vi ikke for den genstridige blæst, som har nået hård kuling enkelte steder.

Derudover har vindstødene nået hård og stormende kuling flere steder, hvilket dog er lidt mindre end stormvindstød, der blev målt natten til fredag.

Artiklen fortsætter unde billedet.

Lørdag byder på længere perioder med solskin - men der kan fortsat komme enkelte byger. Der vil være størst sandsynlighed for byger mod vest.
Lørdag byder på længere perioder med solskin - men der kan fortsat komme enkelte byger. Der vil være størst sandsynlighed for byger mod vest. Foto: TV 2 Vejret/Grafik

Det bliver især i den nord- og østlige del af landet, at der vil være mest blæst, og i dagens løb aftager vinden efterhånden også noget.

Søndag går helt i vasken

Det er om at nyde lørdagsvejret, hvis man kan. Lavtryk vestfra står nærmest i kø for at bevæge sig ind over Danmark fra vest, og allerede i nattens løb breder et regnvejr sig ind over Danmark fra vest.

Faxes juletræ væltet
Læs også
Stort juletræ væltede i blæsten
Faxes juletræ væltet
Læs også
Stort juletræ væltede i blæsten

Det vil søndag formiddag brede sig til hele landet, hvor vejrmenuen vil stå på regn og rusk.

Vinden tiltager nemlig igen, og vindstødene kan søndag formiddag måske nå stormstyrke i Vadehavsområdet og langs den sydlige del af den jyske vestkyst.


Nyhedsoverblik