Nyd de næste dage - der er kulde på vej

Man kan i haven og på terrassen nyde over ti grader de næste dage, men på søndag er det slut.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det smukke vejr fortsætter nogle dage endnu, men der kommer et markant vejrskifte på søndag.

I den centrale og nordlige del af Jylland er temperaturen i dag kommet op over 11 grader, og de næste dage bliver vejret faktisk endnu bedre, fordi vinden aftager.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prognose af temperatur torsdag.
Prognose af temperatur torsdag. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Torsdagen bliver særdeles solrig, og de højeste temperaturer vil måles i den nordvestlige del af landet.

Vinden bliver svag eller let, så man kan i høj grad nyde vejret fra altanen eller på terrassen. Vejret kan også nydes på en gåtur, som på grund af den igangværende coronapandemi bør foregå med god afstand mellem de spadserende.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prognose af temperatur fredag klokken 15.00.
Prognose af temperatur fredag klokken 15.00. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Fredag vil vinden være ret svag fra øst, og det meste af landet får ti graders varme - i Sønderjylland vil termometrene nå op på 12 grader.

Blå himmel
Læs også
Derfor er himlen mere blå end længe set
Blå himmel
Læs også
Derfor er himlen mere blå end længe set

I weekenden drejer vinden om i nord, og meget koldere luft vil efterhånden løbe ned over Danmark. Søndag ventes dagtemperaturer omkring fem grader.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prognose af temperatur søndag eftermiddag.
Prognose af temperatur søndag eftermiddag. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Der er enighed i prognoserne om dette temperaturfald, mens der er større usikkerhed om vindens styrke og bygeaktiviteten.

Størst risiko for byger er der i de sydøstlige egne, og her kan bygerne måske blive med slud eller tøsne.

Femdøgnsskema gældende fra torsdag 26. marts 2020.
Femdøgnsskema gældende fra torsdag 26. marts 2020. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

 


Nyhedsoverblik