Ny varmerekord for januar på vej - naturen tror det er forår

Den usædvanlige januarvarme bliver ved og ved – dermed er en ny varmerekord stort set sikker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er nok gået de færreste forbi, at vi er inde i en meget varm periode, og det vil nu kræve et nærmest historisk omslag i vejret, hvis denne måned skal undgå at blive den varmeste januar målt i Danmark nogensinde.

- Den tidligere rekord fra 2007 er stort set helt sikkert slået, når januar er til ende, fortæller meteorolog ved TV 2 Vejret Jens Ringgård Christiansen.

Årets første rabarber

Det lune vintervejr påvirker tilsyneladende også natur og planter. Anne Billehøj fra Haslev har allerede spottet den første rabarber i sin have.

- Den er godt nok lidt lille, men den er der. De andre er ikke i nærheden af at være kommet så højt op, siger Anne Billehøj.

Artiklen fortsætter under billedet.

Anne Billehøj fra Haslev har i dag fundet årets første rabarber i sin have.
Anne Billehøj fra Haslev har i dag fundet årets første rabarber i sin have. Foto: Anne Billehøj

 - Jeg har også mange forårsblomster i haven allerede, fortæller hun.

Læs også
Naturen vrimler med forårstegn - lokal naturvejleder er bekymret
Læs også
Naturen vrimler med forårstegn - lokal naturvejleder er bekymret

Andre rekorder er 13 år gamle

quote Den tidligere rekord fra 2007 er stort set helt sikkert slået

Jens Ringgård Christiansen, meteorolog ved TV 2 Vejret

Han sammenligner med vinteren 2006-2007, der havde en middeltemperatur på 4,7 grader for alle tre måneder, men hvor det særligt var første halvdel af vinteren, der var meget varm.

I 2006 slog december den tidligere rekord med en stor margen og endte på en middeltemperatur på hele 7,0 grader, og dernæst kom den stadigt gældende januarrekord, der endte på 5,0 grader.

Regn
Læs også
Januar fortsætter med regn og efterårslignende vejr
Regn
Læs også
Januar fortsætter med regn og efterårslignende vejr

De to 13 år gamle rekorder holder endnu, men nok ikke mere end 10 dage for januars vedkommende.

Indtil nu ligger middeltemperaturen for januar i år på 5,5 grader, hvilket er en halv grad højere end rekorden og hele 5,5 grader højere end de 0,0 grader, der er klimanormalen for januar.

Målt over en 30-årig periode

Klimanormalen er middeltemperaturen målt over en 30-årige periode fra 1961 til 1990.

- Det er den 21. dag i måneden, og vi har ret solide prognoser for de kommende dage. Dermed skal det også for alvor være køligt sidst på måneden, hvis det skal trække gennemsnittet ned under de 5,0 grader, siger Jens Ringgård Christiansen.

Sol
Læs også
Vi er tæt på ny varmerekord - og det er 20 grader varmere end sidste år
Sol
Læs også
Vi er tæt på ny varmerekord - og det er 20 grader varmere end sidste år

Med de nuværende prognoser for resten af måneden er det overvejende sandsynligt, at gennemsnitstemperaturen ender på mellem 5,2 og 5,6 grader. Altså en rekord, hvad enten den havner i den ene eller anden ende af spektret.

Milde vinde, giver mild vinter

quote Det er den 21. dag i måneden, og vi har ret solide prognoser for de kommende dage

Jens Ringgård Christiansen, meteorolog ved TV 2 Vejret

Den varme vinter skyldes, at der blæser milde vind op mod Danmark fra sydvestlig retning, mens kulden normalt kommer fra nord og øst. Resultatet er et fravær af sne og kun ganske få nætter med sporadisk nattefrost.

Der er lavet systematiske målinger af temperaturen i Danmark i 146 år. Den hidtidige varmerekord for en enkel januardag er vi dog ikke nået op på siden af i år. Den er målt til 12,4 grader i 2005. I år har vi den 15. januar været oppe på 11,9. Præcis en halv grad under den hidtidige dagsrekord.


Nyhedsoverblik