Ny sommerdag i Danmark - her har det været varmest

For tiende gang i år nåede temperaturen onsdag over 25 grader i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er blevet føjet endnu en sommerdag til listen i den helt usædvanligt varme maj, som vi fortsat er i gang med.

Det står klart, efter temperaturen onsdag eftermiddag igen passerede 25 grader på dansk grund.

Varmest havde det indtil klokken 15 været i København, hvor der blev målt op til 25,8 grader. 

Højeste temperaturer målt i Danmark den 23. maj 2018.
Højeste temperaturer målt i Danmark den 23. maj 2018. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Det kaldes en meteorologisk sommerdag, når temperaturen et eller flere steder i landet kommer over 25 grader.

Og det skete onsdag for tiende gang i år. I april fik vi to sommerdage, mens maj indtil videre har budt på otte. 

Det var dog også ganske varmt andre steder i landet.

I Esbjerg blev der målt 25,1 grader, mens man i Vamdrup ved Kolding kom op på 24,7 grader.

Der er dog mange flere sommerdage i sigte, og resten af ugen ventes temperaturerne hver dag at nå over 25 grader.

Årets hidtil varmeste dag kom den 16. maj, hvor der blev målt 28,0 grader - ligeledes i København.

 


Nyhedsoverblik