I disse dage er både myndighedernes og verdens øjne rettet mod Danmark, hvor en ny variant af Omikron spreder sig med høj fart. Varianten udgør allerede tæt på halvdelen af alle smittetilfælde og ventes at være den dominerende herhjemme om kort tid.
Der er tale om en såkaldt undervariant af Omikron, og den går under navnet BA.2.
Fagfolk påpeger, at der stadig er meget, vi ikke ved om BA.2, da den kun er blevet observeret i kort tid. Derfor er der også mange ting, man ikke kan sige med sikkerhed.
Herunder opremser vi nogle af de spørgsmål, der kan besvares - dog med forbehold for, at ny viden kan ændre svarene.
Kan man blive smittet med varianten, kort tid efter man har været smittet med Omikron?
Anders Fomsgaard, som er overlæge og virusforsker hos Statens Serum Institut (SSI), fortæller, at man har set enkelte tilfælde i Norge, hvor personer, der har været smittet med Omikron, er blevet smittet med BA.2 efterfølgende.
Udover at der ifølge ham blot er tale om nogle få tilfælde, er det heller ikke noget, vi endnu har set i Danmark, og derfor opfatter Fomsgaard det også indtil videre kun som "en teoretisk mulighed".
- Det er noget, vi holder øje med, siger han.
Han beskriver det som "bemærkelsesværdigt", at Omikron og BA.2 har markante forskelle, når man ser på immunitet og smitte, og WHO overvejer da også, om BA.2 skal have sit eget navn.
Jeg ser det ikke som en katastrofe, men som en del af efterspillet efter pandemien
Allan Randrup, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, siger, at det vil undre ham meget, hvis man kan blive smittet med BA.2, kort tid efter man har været smittet med Omikron.
- Det vil overraske mig meget, hvis en enkelt mutation skal have så stor betydning for modtageligheden, siger han.
Randrup forklarer, at vi indtil videre ikke har set nogen varianter af covid-19, som ikke har haft nogen krydsimmunitet overhovedet, og at immunitet efter overstået infektion plejer at være god.
- Systemet vil være høj-armeret, når man lige har overstået en infektion, lyder det fra Randrup.
Viggo Andreasen, som er professor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, forklarer, at andre virusser, som cirkulerer mellem mennesker, kan smitte os med års mellemrum - det gælder eksempelvis også for influenza.
Og han mener, det samme billede af en sygdom, der kommer igen med jævne mellemrum, meget vel også kan komme til at gælde for corona.
Allerede nu ses der da også flere danskere, der har været smittet med coronavirus mere end én gang. SSI opgør dagligt hvor mange af dagens nye smittetilfælde, der tidligere har været smittet. Fredag var tallet 3160 ud af samlet 46.831 smittede det seneste døgn.
Skal vi være bekymrede?
Nej, ikke umiddelbart, lyder det korte svar fra Anders Fomsgaard.
- Vi kan ikke se nogen forskel på indlæggelsestal, dødstal og så videre på Omikron og BA.2, så det er ikke noget, der bekymrer os som sådan. Men vi er også opmærksomme på, at vi har en meget kort observationstid, siger han og henviser til, at BA.2 stadig er en ny brik i spillet, som SSI fortsat undersøger.
Allan Randrup forklarer, at det, han har hørt om BA.2 indtil videre, er, at den skulle forårsage milde og kortvarige smittetilfælde. Derfor er det hans overbevisning, at vi lige nu blot skal behandle det som endnu en variant, indtil ny data eventuelt skulle vise andre resultater.
Heller ikke Viggo Andreasen er indtil videre bekymret.
- Jeg ser det ikke som en katastrofe, men som en del af efterspillet efter pandemien, siger han.
Beskytter vaccinerne mod undervarianten?
Vaccinerne virker stadigvæk mod alvorlig sygdom og død, fastslår Anders Fomsgaard.
Han nævner dog samtidig, at en af grundene til BA.2's hurtige spredning kan være, at den er mere resistent over for den immunitet, der er i befolkningen, hvilket tillader varianten at smitte bedre.
- Det ved vi ikke endnu, siger han.