Man kan dog allerede nu glæde sig over, at eftermiddagene er blevet et par minutter længere.
Det er i dag årets korteste dag, hvor Solen i København kun er over horisonten i syv timer og et minut, og i morgen vil dagen efter devisen "lidt har også ret" være tiltaget med lidt under sekund.
Vi kalder det vintersolhverv
Dagen i dag er såkaldt vintersolhverv, hvor vi ud over at have den korteste dag også oplever, at solen står lavest på himlen.
På intet tidspunkt vil solen stå lodret over jorden (i zenit) længere væk fra den nordlige halvkugle end i dag. Fra Nordpolen og helt ned til polarcirklen vil solen slet ikke stå op. Her har man nat døgnet rundt.
I sin bane om solen befinder Jorden sig den 21. december i en af sine yderpositioner. Det sker præcis klokken 23.22, hvor Solen står i zenit hen over den sydlige vendekreds over den sydlige del af Stillehavet.
Store forskelle i dagslængden hen over Danmark
Selv om vi blot er et lille land, er der store forskelle på dagslængden alt efter, hvor i landet man befinder sig.
I Nordjylland er man tættest på polarnatten nord for polarcirklen, og her har man i Skagen blot solen over horisonten i 6 timer og 32 minutter, mens årets korteste dag i Gedser med en daglængde på 7 timer og 15 minutter er 43 minutter længere.
Eftermiddagen er allerede blevet længere
Selv om det er årets korteste dag, betyder det dog ikke, at det er i dag, solen hverken står senest op eller går tidligst ned.
På grund af jordens hældning og den måde jorden roterer om solen på, gik solen tidligst ned den 14. december. Måske har vi ikke opdaget det her i det grå decembervejr, men eftermiddagene er allerede nu blevet lysere. Siden den 14. december har vi 'vundet' lidt over to minutter.
Vi skal dog vente nogle dage endnu, før vi atter går mod en lysere morgen. Først den 29. december bliver det atter lysere om morgenen. Da vil solen stå op to minutter senere end i dag, men med en seks minutter senere solnedgang vil dagslængden om en god uges tid være tiltaget med næsten fire minutter.
Vinteren begynder i dag
Vintersolhvervet er astronomisk set også starten på vinteren.
Selvom det ifølge kalenderen er vinter fra december til februar, er vinteren astronomisk set defineret som at gå fra vintersolhverv til forårsjævndøgn sidst i marts måned.
Selv om solen nu kommer højere på himlen, fortsætter afkølingen af den nordlige halvkugle, så temperaturerne fortsætter med at falde.
Det sker i lidt over en måned endnu.
Januar og februar er således årets to koldeste måneder, og i perioden fra 1961-90 har den koldeste uge været omkring uge syv midt i februar. Først herefter bliver det igen varmere. Til den tid vil dagen være tiltaget med over tre timer.