Nu er tørken for alvor på retur

Naturen og landmænd jubler over regnvejret, som sætter en stopper for en måneds tørke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det siler ned i dag, og mange er kede af det på grund af konfirmationer, pokalfinale og miniferie.

Naturen glædes til gengæld. Haver, skove og landbrug har hungret efter vand siden begyndelsen af april.

 
 

Marts gav ny nedbørsrekord, og selvom næsten al regnen faldt før 19. marts, var der ingen problemer med tørke, før vi kom et godt stykke ind i april, på trods af at det regnede meget mindre end normalt for årstiden.

konfirmation
Læs også
Konfirmander kan risikere at få regn på store bededag
konfirmation
Læs også
Konfirmander kan risikere at få regn på store bededag

Tørkeindekset steg stødt og roligt, og siden 20. april har vi konstant haft et tørkeindeks på over 8. I går nåede tørkeindekset et maksimum på 9,5. Tørkeindekset går på en skala fra nul til 10, og 9,5 kan oversættes til, at naturen mangler 95 liter vand per kvadratmeter.

 
 

Dagens regnvejr betyder, at tørkeindekset falder. På Bornholm lød tørkeindekset på 9,2 i går, og hvis dagens regnvejr kommer op over 20 millimeter, kan tørkeindekset falde til omkring 7. Og endnu vigtigere natur, græs og afgrøder kan få kærkommen energi.

Weekend med sol og varme

Weekendvejret vil være med tørvejr mange steder i landet og cirka 20 grader, så her stiger tørkeindekset igen.

Læs også
Brandvæsenet advarer: Trods regn er naturen stadig knastør
Læs også
Brandvæsenet advarer: Trods regn er naturen stadig knastør

Nogle steder vil der dog optræde regn- og tordenbyger, så lokalt vil der over weekenden også være forbedringer for landbruget.

 
 

Tirsdag og onsdag kommer det "rigtige" regnvejr igen, og tørken er derfor på retur.


Nyhedsoverblik