Nordvestsjælland ramt af snestorm - op til 10 centimeter sne

Det var barskt vintervejr, man oplevede over Odsherred onsdag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag bød på gedigent vintervejr i store dele af landet – men i særdeleshed over Nordvestsjælland onsdag aften.

Her herskede der snestormslignende tilstande en overgang, hvor kombinationen af snefald og kraftig blæst lokalt har opfyldt kriteriet for snestorm.

Snestorm er defineret ved, at der skal falde mindst 10 centimeter sne på seks timer, kombineret med en middelvindshastighed på mindst 10 meter per sekund. Derudover skal sneen kunne fyge.

Defintion på snestorm

I Danmark kaldes det for en snestorm når...
  • Der falder mere end 10 cm sne på seks timer
  • Vindhastigheden når over 10 m/s
  • Temperaturen ligger omkring eller under frysepunktet således af sneen kan fyge

Alle tre kriterier har med stor sandsynlighed været opfyldt i perioder onsdag aften, og klokken 8 torsdag morgen er der meldinger om 10 centimeter sne ved Mørkøv i Nordvestsjælland. Målingen er en blandt flere af DMI's manuelle snedybdeobservationer, der bliver foretaget én gang i døgnet.

Læs også
Kør forsigtigt:
Der er sne på vejene mange steder i regionen
Læs også
Kør forsigtigt:
Der er sne på vejene mange steder i regionen

Samtidigt blev der – næsten uafbrudt – fra klokken 15 til 22 målt en middelvind på over 10 meter per sekund ved DMI's fuldautomatiske vejrstation nordvest for Holbæk. Derudover lå sneens temperatur – mens den faldt – på under frysepunktet, hvilket muliggør, at den kunne fyge.

Desuden er der meldinger om op til 12 centimeter sne ved Vemmelev nær Roskilde, hvor vi på TV 2 VEJRET har modtaget billeder af et tykt snedække. Her faldt sneen dog i højere grad som tøsne.

'Vildeste' snevejr denne vinter

Kombinationen af kraftig vind og snefald gjorde, at onsdagens snevejr var det mest intense, der foreløbigt har ramt Danmark denne vinter.

Torsdag i sidste uge blev dele af landet også ramt af et udbredt snevejr.

I den forbindelse faldt der op til 16 centimeter sne på Læsø, men sneen faldt over en længere periode, og vinden blæste ikke med en tilsvarende styrke som i går.


Nyhedsoverblik