Mere end hver fjerde kommune skærer på børnebudget - se kortet her

Nedskæringerne kaldes ekstremt bekymrende af BUPL - Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På trods af at regeringen og dens støttepartier lige nu diskuterer, hvordan man får flere voksne i daginstitutionerne, viser en ny opgørelse fra BUPL, at mere end hver fjerde kommune sparer på daginstitutionsområdet næste år.

Ifølge opgørelsen har hele 27 kommuner indgået budgetforlig, som indebærer besparelser på daginstitutionerne. Det sker, selvom både regeringen, støttepartierne og forældre klart har tilkendegivet, at forholdene for børn og pædagoger i landets daginstitutioner skal forbedres.

quote Alligevel ser vi, at hver op mod hver fjerde kommune vælger at fortsætte besparelserne på børnene

Elisa Rimpler, formand for BUPL

- Det er ekstremt bekymrende, at så mange kommuner vælger at spare på børnene, når det står lysende klart, at situationen er kritisk, og at børnene har brug for flere pædagoger nu. De kan ikke vente så meget som et år til, siger formand for BUPL, Elisa Rimpler.

BUPL: Kommunerne skal tage ansvar

Op til folketingsvalget i juni var mange tusinde forældre og pædagoger på gaden for at kræve flere pædagoger i daginstitutionerne. Regeringen og kommunerne indgik for nylig en økonomiaftale, der kompenserer kommunerne for udgifter på grund af det stigende børnetal.

- Alligevel ser vi, at hver op mod hver fjerde kommune vælger at fortsætte besparelserne på børnene. Det er simpelthen ikke i orden. Det er på tide, at kommunerne tager ansvar for at løfte kvaliteten på børneområdet, siger BUPL-formanden.

Læs også
Forældre i Faxe skal hente børn tidligere om fredagen: - Det er en rigtig dårlig idé
Læs også
Forældre i Faxe skal hente børn tidligere om fredagen: - Det er en rigtig dårlig idé

Kommunernes spareplaner viser endnu engang, at det haster med lovbundne minimumsnormeringer, der forpligter kommunerne til at sikre et minimum af pædagogisk personale til børnene, understreger Elisa Rimpler.

- Der er brug for, at vi får sat en prop i besparelserne én gang for alle, så børn og forældre kan regne med et minimum af pædagoger til at sikre omsorg, trivsel og udvikling, uanset hvilket postnummer børnene vokser op i.


Nyhedsoverblik