Markant vejrskifte på vej: Her er der risiko for skybrud tirsdag

Efter dagens tordenbyger ventes der i aften solrigt vejr i det meste af landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

TV 2 VEJRET har tirsdag morgen et varsel ude for torden og skybrud i dele af landet.

Og dette varsel har allerede tirsdag morgen holdt stik.

Følg regnen på TV 2s radar

Husk, du kan altid følge regnen på vejr.tv2.dk eller vores app. Vores radar viser, hvordan regnen bevæger sig, og hvor den er på vej hen. I vores app er det muligt at få usendt et regnvarsel cirka 30 minutter inden regnen ankommer.

Følg regnen her

Omkring klokken 7.00 tikkede der nemlig en melding ind om et skybrud ved Viborg, idet der blev registreret 15,2 millimeter nedbør på 30 minutter.

Skybruddet kom i forbindelse med en stribe af kraftige tordenbyger, der tirsdag morgen ligger ned igennem Jylland.

Radarbillede klokken 6.40. En stribe af kraftige tordenbyger i Jylland har tirsdag morgen givet skybrud ved Viborg. Foto: TV 2 Vejret
Radarbillede klokken 6.40. En stribe af kraftige tordenbyger i Jylland har tirsdag morgen givet skybrud ved Viborg. Foto: TV 2 Vejret

Et skybrud er defineret ved minimum 15 millimeter nedbør på en halv time. Og det var faktisk også tæt på at give skybrud ved Aarhus natten til tirsdag, hvor et kraftigt tordenvejr gav 14 millimeter på 30 minutter.

Resten af tirsdagen er der fortsat risiko for skybrud. TV 2 VEJRET har i den forbindelse to varsler ude.

Det første varsel for skybrud og torden er gældende for det nordvestlige Jylland og Midtjylland frem til klokken 14.00. Derudover er der en mindre risiko for skybrud på Fyn.

Andet varsel er gældende i tidsrummet 11.00 til 18.00 og gælder for Nordjylland og Østjylland.

Varsel for skybrud og torden. I første omgang er risikoen størst i Nordvestjylland. I eftermiddag er er det især Nordjylland og Østjylland, der har størst risiko for skybrud og torden. Foto: TV 2 Vejret

Spredte byger

I morgen- og formiddagstimerne står den på spredte regnbyger, der lokalt altså kan være med torden og skybrud.

De kraftige byger vil fremfor alt opstå over det jyske, men enkelte tordenbyger over det østlige Danmark kan ikke udelukkes.

Ellers er der i Østdanmark faktisk udsigt til en ganske pæn formiddag med nogen eller en del sol.

Prognose tirsdag formiddag. Enkelte tordenbyger, der især i det nordvestlige Jylland kan være hidsigt. Foto: TV 2 Vejret.
Prognose tirsdag formiddag. Enkelte tordenbyger, der især i det nordvestlige Jylland kan være hidsigt. Foto: TV 2 Vejret.

Varm eftermiddag med intense tordenbyger

Tirsdag bliver endnu en meget varm dag. I eftermiddag er der således udsigt til, at temperaturen topper mellem 25 og 28 graders varme.

Varmest forventes det at blive over det østlige og sydlige Danmark, hvor solen da også får mest plads på himlen.

Dog kan der også i disse landsdele opstå lokale kraftige eftermiddagsbyger, der kan være med torden.

I Nordjylland og Østjylland vil eftermiddagen byde på intense tordenbyger, der ifølge varslet lokalt kan være med skybrud. Derudover kan tordenbygerne også indeholde hagl.

Prognose tirsdag eftermiddag. Risiko for torden og skybrud i Nordjylland og Østjylland. I resten nogen eller en del sol og varmt. Foto: TV 2 Vejret
Prognose tirsdag eftermiddag. Risiko for torden og skybrud i Nordjylland og Østjylland. I resten nogen eller en del sol og varmt. Foto: TV 2 Vejret

Tirsdag aften ser det ud til, at bygerne klinger af og efterhånden vil det være solrigt i det meste af landet.

Temperaturen vil holde sig over 20 grader til langt ud på aftenen.

Prognose tirsdag aften. Solrigt i det meste af landet. Foto: TV 2 Vejret.
Prognose tirsdag aften. Solrigt i det meste af landet. Foto: TV 2 Vejret.

Nyhedsoverblik