Måling: Et stort flertal af danskerne vil begrænse fyrværkeri til to dage om året

Borgere og politikere presser på for at ændre fyrværkerireglerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fyrværkeri-affyringer mod forbipassende og mod ordensmagten betyder nu, at både bekymrede borgere og politikere presser på for en skærpelse af de nuværende regler for fyrværkeri.

I en ny Megafon-måling lavet for TV 2 og Politiken er 74 procent af de 1066 adspurgte danskere overvejende enige i at begrænse brugen af fyrværkeri til 31. december og 1. januar.

Som reglerne er nu, må man skyde sit nytårskrudt af fra 27. december til 1. januar. Og det er tilladt at købe fyrværkeri mellem 15. december og 31. december.

quote Vi skal kigge på, om der skal være særlige steder i byer, hvor man må fyre fyrværkeri af

Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten

Problematikken blussede op, efter at der anden juledag flere steder på Nørrebro i København blev skudt med fyrværkeri efter busser, taxaer og personer.

Siden har politiet rundt omkring i Danmark haft travlt, her i vores region har det særligt været voldsomt i Ladegårdsparken i Holbæk. 

Politi ramt af fyrværkeri
Læs også
Politiet taler med tre unge og truer med udsmidning efter fyrværkeri-uro
Politi ramt af fyrværkeri
Læs også
Politiet taler med tre unge og truer med udsmidning efter fyrværkeri-uro

I Megafon-målingen er de adspurgte danskere langt mere splittede, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt der skal indføres et totalforbud mod brug af fyrværkeri for private. Her svarer 47 procent, at de er helt eller overvejende enige i et totalforbud, mens 44 procent er imod.

Partier vil også stramme reglerne

Holdningen blandt de danske politikere peger også i retning af en skærpelse af de nuværende regler. Alternativet melder mest markant ud og mener, at et totalforbud mod salg af fyrværkeri til private er vejen frem.

- Det vil vi af både sikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til klimaet, siger retsordfører Sikandar Siddique.

I første omgang bør forbuddet kun være for en periode for at finde den rette model. Ved et forbud kan kommunerne stå for fyrværkeriet nytårsaften, mener Alternativet.

Rosa Lund, der er retsordfører for Enhedslisten, afviser et totalforbud mod fyrværkeri, men mener, perioden skal forkortes, så det kun er tilladt at fyre fyrværkeri af nytårsaften.

- Vi skal kigge på, om der skal være særlige steder i byer, hvor man må fyre fyrværkeri af, så der er styr på det. Og der skal være bedre kontrol med salg af fyrværkeri. Der bliver solgt rigtig meget ulovligt fyrværkeri i Danmark, siger Rosa Lund.


Nyhedsoverblik