Løkke vil have permanent grænsekontrol

I dag skal Danmark hvert halve år søge om tilladelse i EU for at forlænge den midlertidige grænsekontrol. Det vil Venstre nu gøre op med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden januar 2016 har Danmark haft midlertidig grænsekontrol. Nu siger statsminister Lars Løkke Rasmussen, at han ønsker at gøre grænsekontrollen permanent.

Derudover skal der, hvis det står til Venstre, også etableres udgående grænsekontrol, mens det i dag kun er mennesker på vej ind i Danmark, der bliver kontrolleret.

- Der er nogle ting, vi er nødt til at lave om. Vi synes, at vi skal reformere Schengen-samarbejdet, så vi ikke med jævne mellemrum skal til EU-kommissionen for at få lov, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på pressemødet.

SÅ MANGE PERSONER ER BLEVET AFVIST VED GRÆNSERNE

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har siden den 4. januar 2016 og frem til den 3. januar 2019 afvist 3.298 personer ved grænsen.

 

  • I 2016 blev 1.339 personer afvist ved grænsen.
  • I 2017 blev 977 personer afvist ved grænsen.
  • I 2018 blev 982 personer afvist ved grænsen.

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Går DF i møde

Udover den permanente og udgående grænsekontrol vil Venstre investere 50 millioner kroner i forskning og udvikling af ny teknologi, som skal gøre det lettere at foretage tjek ved grænsen.

- Også over tid har vi brug for at have nogle faciliteter, der kan stoppe folk ved grænsen. Men ambitionen er, at vi med tiden kan have færre betjente stående ved grænsen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Grænsekontrol.jpg
Læs også
Lokal DF-kandidat: - EU skal ikke blande sig i grænsekontrol i Rødbyhavn
Grænsekontrol.jpg
Læs også
Lokal DF-kandidat: - EU skal ikke blande sig i grænsekontrol i Rødbyhavn

Venstre ønsker altså at reformere Schengen-samarbejdet, så Danmark kan indføre permanent grænsekontrol. Dermed omfavner Lars Løkke Rasmussen de "ufravigelige krav", som Dansk Folkeparti tidligere på året fremsatte.

Her afviste Kristian Thulesen Dahl (DF) at lægge mandater til en ny regering, medmindre den lover at holde grænsekontrollen på mindst nuværende niveau i hele regeringsperioden.

quote Det her er en erkendelse af, at vi har brug for permanent grænsekontrol​​​​​​

Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister

- Det her er en erkendelse af, at vi har brug for permanent grænsekontrol. Dem, der gerne vil have grænsekontrol den kommende valgperiode, skal være glade i dag. For vi siger, at grænsekontrollen er kommet for at blive, siger Lars Løkke Rasmussen.

Forlænget hvert halve år

Grænsekontrollen blev i første omgang indført den 4. januar 2016 i forbindelse med flygtningekrisen i Europa. Siden er 10,3 millioner mennesker ifølge Rigspolitiet blevet kontrolleret ved grænsen. 7744 af de personer er blevet afvist og 430 personer er blevet sigtet for menneskesmugling.

I en Megafon-måling for TV 2 og Politiken svarer 49 år procent af de adspurgte danskere, at de er helt enige eller overvejende enige i, at Danmark bør droppe den midlertidige grænsekontrol i den nærmeste fremtid. Men ser man isoleret på Sydjyllands Storkreds, svarer 54 procent af de adspurgte, at de er overvejende uenige eller helt uenige i, at grænsekontrollen skal sløjfes.

I april havde politiet brugt 275 millioner kroner på grænsekontrollen.

Venstres formand er på linje med DF's kandidat til Europaparlamentsvalget Tina-Mia Eriksen. Hun ønsker også en permanent grænsekontrol.

Nyhedsoverblik