Lørdag bliver bidende kold - føles som minus ti grader

Du skal have godt med tøj, hvis du skal nå at nyde solen, mens den stadig er her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lørdag bliver sidste solrige dag i denne omgang. Til gengæld vil vinden gøre det bidende koldt at være ude, hvor der ikke er læ.

- Man skal have godt med tøj på og gerne et ekstra lag indenunder, men det er i dag, hvis man skal nå at blive tanket op på solskin, lyder det fra meteorolog ved TV 2 Vejret Andreas Nyholm.

quote Det er i dag, hvis man skal nå at blive tanket op på solskin

Andreas Nyholm, meteorolog ved TV 2 Vejret

Dagen starter med temperaturer på mellem en og otte minusgrader og selvom de vil stige i løbet af dagen, som solen kommer frem, vil det blæse temmelig kraftigt nogle steder.

Ude ved kysten kan vinden være frisk til hård, og ved de her temperaturer vil vinden få det til at føles markant koldere.

Føles som minus ti

Den følte temperatur er mange steder under minus ti meget af dagen på grund af windchill.

Det ser ikke ud til at blive en snerig dag. Der vil lokalt kunne falde et par centimeter sne i et bælte fra Langeland, hen over Lolland-Falster, Møn og Sydsjælland, og over mod Bornholm.

I de kommende dage bliver der mindre sol, men kulden bliver. Normalt kan det blive lidt varmere om vinteren, når der kommer et isolerende skylag, men vinden henter konstant mere kulde fra øst, så det kommer ikke til at gøre den store forskel.

- Det ser ud til at blive en uge med frost døgnet rundt, måske med en del snebyger i løbet af ugen siger Andreas Nyholm.

Vi er kun en decimal fra at nå helt ned på minus ni grader. Samtidig er der god grund til at passe godt på i trafikken.
Vi er kun en decimal fra at nå helt ned på minus ni grader. Samtidig er der god grund til at passe godt på i trafikken. Foto: TV 2
I eftermiddag kommer temperaturen op på minus to til minus fire grader de fleste steder. Der vil fortsat være grund til at passe på pletvis sneglatte veje.
I eftermiddag kommer temperaturen op på minus to til minus fire grader de fleste steder. Der vil fortsat være grund til at passe på pletvis sneglatte veje. Foto: TV 2
Vinden får til at føles koldere, end det er.
Vinden får til at føles koldere, end det er. Foto: TV 2