Landsholdsprofil er tilbage i varmen: - Medierne kørte tingene op

Kristina Kristiansen afviser, at der har været samarbejdsproblemer mellem hende og landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kristina ’Mulle’ Kristiansen er igen klar til at trække den røde landsholdstrøje over hovedet.

- Det er rigtig dejligt at møde pigerne og være tilbage på træningsbanen, siger håndboldspilleren til TV 2 SPORT.

Den danske playmaker spillede kun få minutter ved EM i december og har ikke været udtaget siden.

- Det er jo to samlinger, jeg ikke har været med til. Det var måske fint nok at få bearbejdet det i december, så nu er jeg her igen, lyder det fra landsholdsspilleren.

quote Der er ikke nogen problemer, så jeg tror bare, at sådan nogle som jer (medier, red.) godt kan lide at køre tingene op

Kristina ’Mulle’ Kristiansen, NFH

I medierne har der været historier om, at Kristina ’Mulle’ Kristiansen og landstræner Klavs Bruun Jørgensen har haft samarbejdsproblemer. Det bliver dog afvist af begge parter.

- Der er ikke nogen problemer, så jeg tror bare, at sådan nogle som jer (medier, red.) godt kan lide at køre tingene op, og det tror jeg, var det, det blev gjort til, siger Nykøbing Falster-profilen. 

NFH Mulle
Læs også
NFH-profil får ny chance på landsholdet
NFH Mulle
Læs også
NFH-profil får ny chance på landsholdet

Landstræner glæder sig

Landstræneren glæder sig til at få ’Mulles’ håndboldkvaliteter tilbage på landsholdet.

- Hun bringer tempo – og uden for banen godt humør. Når hun vil, kan hun også lave rigtig mange mål, men det kræver, hun går på kassen, siger Klavs Bruun Jørgensen.

quote Hun bringer tempo – og uden for banen godt humør. Når hun vil, kan hun også lave rigtig mange mål

Klavs Bruun Jørgensen, landstræner

Nu skal Kristina Kristiansen forsøge at hjælpe Danmark med at besejre Slovenien på onsdag i EM-kvalifikationen.

- Det betyder virkelig meget at komme godt fra start. Man vil altid gerne godt fra start, og det vil vi også mod Slovenien. Vi skal sparke røv, siger playmakeren, der dog ikke bruger for meget tid på at spekulere over sin egen rolle og en eventuel startplads.

- Det tænker jeg ikke over, men jeg nyder bare, jeg er med igen, og så ser jeg, hvad der sker, siger Kristina ’Mulle’ Kristiansen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik