Januar har allerede skrevet sig ind i dansk vejrhistorie som den varmeste af sin slags siden 1874, hvor de landsdækkende temperaturmålinger begyndte.
Derudover har gennemsnittet af de højeste og laveste temperaturer i januar heller aldrig målt tilsvarende højt i årets første måned. Og endelig oplever vi netop nu det hidtil mest snefattige vinterhalvår i 28 år.
Men de afledte ekstremer af den rekordvarme januar stopper ikke her.
For blot fjerde gang siden 1938 har januar nemlig ikke budt på et eneste såkaldt isdøgn. Et isdøgn er defineret som et døgn, hvor temperaturen hele tiden holder sig under frysepunktet.
Normalt vil januar (klimanormalen fra 1961-1990) byde på 8,6 isdøgn, men de
t er altså et tal, vi har måttet spejde meget langt efter i årets rekordvarme udgave af januar.
Kun én gang før har vi ikke haft isdøgn endnu
Billedet bliver endnu mere ekstremt, når vi også tager de foregående måneder i betragtning. Både i anden halvdel af november samt i december kan der nemlig forekomme isdøgn. I tre ud af de fire tilfælde, hvor januar ikke har budt på et eneste isdøgn, har der været isdøgn i enten november og/eller december.
Kun i vinterperioden fra november 1974 til og med januar 1975 var der - som nu - præcis 0,0 isdøgn til og med 31. januar. Til sammenligning er det normale antal isdøgn, man kan forvente fra november til og med januar, på 13,8.
Da isdøgn opgøres på landsplan, er isdøgn med en værdi under én udtryk for, at det kun er dele af landet, der oplever isdøgn.
Eksempelvis betyder 0,5 isdøgn for en given dag, at det er isdøgn i halvdelen af landet.