Kold nat giver risiko for glatte veje i hele landet

Temperaturen kan i nat nå ned under fem graders frost.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du skal passe ekstra godt på i trafikken fra fredag aften og frem til lørdag formiddag, hvor der er risiko for glatte veje.

På Bornholm er der desuden risiko for sneglatte veje i forbindelse med snebyger, der kan falde fredag aften.

Læs også
Se de flotte billeder - veteranlastbiler på tur på Falster
Læs også
Se de flotte billeder - veteranlastbiler på tur på Falster

Kold luft blæser ned over Danmark fra nord, og i forbindelse med aftagende vind og klart vejr vil temperaturen i landet hurtigt falde til under frysepunktet.

Allerede fra fredag aften vil vejbanetemperaturerne kunne komme under nul grader, og dermed er der risiko for glatte veje.

Nattefrost

I løbet af natten vil temperaturen falde yderligere og give udbredt nattefrost med temperaturer mellem tre og fem graders frost.

I Jylland, hvor det bliver koldest, kan temperaturen i de tidlige morgentimer lokalt nå endnu længere ned.

Prognose: Temperatur lørdag morgen klokken syv.
Prognose: Temperatur lørdag morgen klokken syv. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

På Bornholm kan et nedbørsområde fra Sydsverige i løbet af aftenen bevæge sig ned fra nord.

I løbet af lørdag morgen og formiddag vil temperaturen gradvist stige til over frysepunktet, og lørdag ventes mellem fem og syv graders varme i hele landet.


Nyhedsoverblik