Mandag åbnede Ikea sine fem varehuse i Danmark, og det medførte både lange køer og store diskussioner.
- Jeg havde givet en meget klar anbefaling i weekenden på vegne af regeringen. Jeg havde regnet med, at den blev fulgt. Det blev den så ikke, lød det fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).
Men bredsiden mødte forundring hos møbelkæden selv, fordi de fulgte al gældende lovgivning. Virksomheden havde frivilligt valgt at lukke sine varehuse i en håndfuld uger, og nu følte de sig klar til at åbne dem igen.
Der er ikke noget, jeg ønsker mere, end at danskerne og dansk erhvervsliv kan komme tilbage til en normal hverdag
Også oppositionen i Folketinget var utilfreds med, at regeringen og erhvervsministeren langede ud efter Ikea. Liberal Alliance kaldte efterfølgende ministeren i samråd om sagen, som partiets formand, Alex Vanopslagh, kaldte ”uholdbar".
Men hvad er egentlig op og ned i sagen – og debatten – om de lukkede butikker? TV 2 forsøger her at udrede, hvem der skal holde lukket, hvem der gerne må åbne, og hvori forskellen ligger.
Hvem skal holde lukket?
17. marts annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S), at "alle storcentre, overdækkede arkader og andre større shoppingsteder skal lukke". Lukningen ville træde i kraft klokken ti den efterfølgende dag og ville i første omgang gælde indtil 30. marts. Lukkekravet er siden blevet forlænget.
Efterfølgende blev en lov, der gjorde det muligt at håndhæve lukkekravet, hastevedtaget. Her kan man læse, at kravet omfatter "indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer samt butikker, der er beliggende i indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer, medmindre der er direkte adgang til butikken fra gaden".
Her kan man også læse, at "dagligvarebutikker, apoteker og specialforretninger med medicinsk udstyr" gerne må holde åbent for offentligheden, selvom de er placeret i et storcenter eller lignende.
I loven findes ingen definition af, hvad "indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer" dækker over, men et fællestræk er, at de indeholder flere butikker i samme bygning.
Ikea derimod er kategoriseret som en "butik", men den sondring har mødt kritik fra blandt andre Troels Kasper Høyer Scheel, der er lektor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.
I kraft af varehusenes størrelse kan de minde mere om et storcenter end en butik, når det kommer til smittefare, mener lektoren.
Hvorfor lukker regeringen ikke bare Ikea, hvis den ikke vil have, at varehusene åbner?
Kravet om, at storcentre med videre skal lukke ned, var en del af den pakke med tiltag, der blev hastebehandlet og vedtaget i midten af marts. Her fremgår som nævnt direkte "indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer".
Loven giver derfor politiet mulighed for at lukke butikker og storcentre, der ikke lever op til kravene. Det så man eksempelvis 18. marts, da politiet lukkede to butikker i Rebæk Søpark, fordi de ansatte ikke var klar over, at de skulle holde lukket.
Men hvis ikke politiet har en lov i hånden, kan de ikke bare tvinge butikker til at lukke. Det vil i praksis sige, at loven skal ændres, hvis regeringen vil tvinge Ikea til at lukke dørene for kunder igen - og det kræver som bekendt et flertal i folketingssalen.
Problematikken er også set andre steder, for eksempel med zoologiske haver og forlystelsesparker. Ligesom Ikea har de frivilligt valgt at lukke for at mindske smittespredningen, men i sidste uge annoncerede fire zoologiske haver, at de nu agtede at genåbne per 1. maj. Det mødte efterfølgende kritik fra regeringen, og så besluttede de zoologiske haver sig for at udskyde åbningen.
Hvad er konsekvenserne af reglerne?
Det mest oplagte svar er, at nogle butikker er nødt til at holde lukket.
Ifølge et notat fra Erhvervsministeriet og Finansministeriet betyder nedlukningen af indkøbscentre, arkader, stormagasiner med videre samt krav og retningslinjer til butikker, at Danmarks økonomi er 1,2 procent mindre, end den ellers ville have været i samme periode, hvis ikke disse regler gjaldt. Der er altså tale om en negativ konsekvens i milliardklassen ved, at storcentrene med videre fortsat skal være lukkede.
I samme notat kan man læse, at der ikke findes en officiel statistik over indkøbscentre i Danmark, men at det selvstændige konsulentfirma Institut for Center-Planlægning anslår, at der er 116 centre og stormagasiner i Danmark, der falder ind under kategorien.
Listen er dog på nogle områder mangelfuld, da den blandt andet omfatter Ikeas fem varehuse, der ikke har været tvunget til lukning, og omvendt ikke medtager andre steder, der falder under lukningskravet.
I alt anslås det i notatet, at cirka 80.000 personer er beskæftigede i indkøbscentre med videre, og at cirka 60.000 personers arbejdsplads er "påvirket af tiltaget". Forskellen mellem de 80.000 og de 60.000 skal findes i, at nogle butikker – eksempelvis dagligvarebutikker og apoteker – der har til huse i storcentrene fortsat må holde åbent.
Hvornår må de lukkede indkøbscentre, stormagasiner med videre åbne igen?
Det er lige nu et af de helt store spørgsmål.
I notatet fra Erhvervsministeriet og Finansministeriet står der, at man ikke skal forvente samme aktivitetsniveau i centrene, hvis ikke for eksempel caféerne også får lov at åbne. Desuden, skriver de to ministerier, er butikker i storcentrene ofte en del af butikskæder, der har en webshop, hvor man kan købe varer online.
Flere partier fra oppositionen har slået på tromme for, at blandt andre storcentrene skal indgå i den næste fase af oplukningen, og notatet fra Erhvervsministeriet og Finansministeriet undersøger da netop også "genåbning fase 2". Denne fase sættes igang efter 10. maj.
Til Berlingske har erhvervsminister Simon Kollerup (S) tilkendegivet, at han godt forstår frustrationen over, at nogle butikker må holde lukket, imens andre butikker kan være åbne.
- Der er ikke noget, jeg ønsker mere, end at danskerne og dansk erhvervsliv kan komme tilbage til en normal hverdag. Men det skal ske på en ansvarlig måde, så vi ikke risikerer, at smitten løber løbsk, skriver Kollerup til Berlingske.