I nat slår vi 52 år gammel vejrrekord

Vi kan nå 350 millimeter regn i dette efterår, inden november måned er omme.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om det ikke bliver de store mængder regn, og det meste af nedbøren kommer til at falde i nattens mulm og mørke, vil det regnvejr, der passerer Danmark i aften og i nat, sørge for de afgørende millimeter, der giver os det vådeste efterår i dansk vejrhistorie.

Der mangler blot to millimeter regn, før vi har det mest nedbørrige efterår siden målingerne begyndte i 1873.

karrebaeksminde
Læs også
DMI forudser:
Vi går en relativ mild vinter i møde
karrebaeksminde
Læs også
DMI forudser:
Vi går en relativ mild vinter i møde

Indtil torsdag formiddag er der faldet 326 millimeter regn i løbet af dette efterår, og rekorden fra efteråret 1967 lyder på 327 millimeter.

  • I september faldt der 129 millimeter.
  • I oktober faldt der 130 millimeter.
  • I november er der indtil videre faldet 67 millimeter.

Altså i alt 326 millimeter regn i efteråret.

Prognose: Forventede nedbørmængder frem til fredag morgen klokken 8.
Prognose: Forventede nedbørmængder frem til fredag morgen klokken 8. Foto: TV2 Vejret / Grafik

Et mindre nedbørområde, der skal op over Danmark i løbet af aftenen og natten ventes frem til fredag morgen at give mellem en og seks millimeter regn, og på landsplan vil der komme omkring tre millimeter, og det er nok til, at vi fredag morgen står op til en ny nedbørrekord.

Regn Kalundborg
Læs også
DMI melder om regn, regn og atter regn
Regn Kalundborg
Læs også
DMI melder om regn, regn og atter regn

Mere regn kan give hele 350 millimeter i dette efterår

Ifølge de seneste prognoser bliver aftenens og nattens regn efterfulgt af endnu mere nedbør, så vi resten af november kan se frem til yderligere 25 millimeter regn.

Dermed bliver nedbørrekorden for efteråret slået ganske eftertrykkeligt.

 
  Foto: TV2 Vejret / Grafik

Med det våde efterår er vi også godt på vej til at kunne slå nedbørrekorden for et helt år.

Indtil torsdag er der faldet 814 millimeter regn på landsplan. Det mest nedbørrige år i de seneste 146 år er 1999, hvor der faldt 905 millimeter nedbør.


Nyhedsoverblik