I nat krydser vaccinerne den danske grænse med politieskorte

De første danskere vil dog først blive vaccineret søndag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til lørdag ruller de første coronavacciner ind over de danske grænser.

Det oplyser Statens Serum Institut til TV 2 Nyhederne.

Vaccinerne stammer fra Pfizer og BioNTech og kommer fra Pfizers produktionsanlæg i Belgien.

Når lastbilen med vaccinerne krydser den danske grænse mødes de af en dansk politieskorte.

Politieskorten følger vaccinetransporten fra grænsen til Statens Serum Institut på Amager i København. Ruten dertil er ukendt.

Efter vaccinerne er ankommet til København, vil de med det samme blive distribueret til de fem danske regioner.

Her gives de første vacciner

De første vaccinationer i Danmark bliver givet på udvalgte plejecentre i kommuner med særlig høj smitte. Det sker i følgende byer:

  • Kærbo i Ishøj
  • Blomstergården i Slagelse
  • Birkebo i Aalborg
  • Ankersgade i Aarhus
  • Ældrecenter Øst i Odense

Første danskere vaccineres søndag

De første danskere til at få vaccinen bliver ældre og udsatte på landets plejehjem.

Vaccinationerne begynder søndag morgen klokken 09, fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde onsdag. Ifølge den nuværende plan finder de første vaccinestik sted søndag morgen klokken ni.

63041996703__9DFD42DA-405B-45FC-9FAA-0C0A5A3A7B3F
Læs også
Vera på 77 skal hjælpe med at vaccinere: - Det er en gave, at der er brug for mig
63041996703__9DFD42DA-405B-45FC-9FAA-0C0A5A3A7B3F
Læs også
Vera på 77 skal hjælpe med at vaccinere: - Det er en gave, at der er brug for mig

Ifølge Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, vil vaccinationerne blive foretaget stort set simultant i regionerne.

Det er i alt fem plejehjem, hvor beboerne får de første danske vaccineskud. Det drejer sig om Kærbo i Ishøj, Blomstergården i Slagelse, Birkebo i Aalborg, Ankersgade i Aarhus og Ældrecenter Øst i Odense.

Ingen alvorlige bivirkninger

Danskere skal ikke være bekymret for alvorlige bivirkninger af coronavaccinen, oplyser Lægemiddelstyrelsen.

- De er forbigående, og vi har ikke set alvorlige bivirkninger. Der er kun set enkelte allergiske reaktioner, men det er meget, meget sjældent, siger Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen.

vaccination
Læs også
Fire vaccinationscentre oprettes i vores region - sådan skal de første vacciner foregå
vaccination
Læs også
Fire vaccinationscentre oprettes i vores region - sådan skal de første vacciner foregå

Danmark har udover de vacciner, der er købt i samarbejde med EU, selv bestilt yderligere 2,6 millioner vacciner, men der er måneders ventetid.

Ifølge Thomas Senderovitz virker vaccinen på alle i alle aldersgrupper.

Næste uge ventes der at blive leveret tæt på 40.000 doser, mens der de følgende uger vil komme knap 48.000 doser om ugen.

Plejehjem er hårdt ramt

Landets plejehjem er hårdt ramt af coronasmitte. I sidste uge var der 240 nye tilfælde blandt beboerne og 48 nye dødsfald med coronavirus.

Begge tal er det højeste registreret på plejehjem under coronapandemien. Det viste en ugentlig opgørelse fra Statens Serum Institut tirsdag.

Steen Zoëga Rasmussen, Haslev
Læs også
Vacciner på vej - lokal tørisproducent holder sig klar
Steen Zoëga Rasmussen, Haslev
Læs også
Vacciner på vej - lokal tørisproducent holder sig klar

I alt er 93 plejehjem landet over nu ramt af coronavirus, hvilket også er det højeste tal under pandemien siden marts.

Der er 942 plejehjem i Danmark, hvor der er omkring 40.000 beboere.

Planerne om udrulning af vaccinen blev lanceret på et pressemøde onsdag. Se hele pressemødet her:


Nyhedsoverblik