Hvidjulsbarometeret opjusteres - udsigt til koldere vejr giver optimisme

Hvor stor er chancen for en landsdækkende hvid jul? Vi giver dig svaret hele december, hvor vi hver dag stiller hvidjulsbarometeret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hver dag frem til 24. december tager TV 2 VEJRET temperaturen på julesneen – og holder øjnene stift rettet mod chancen for den hvide jul.

Til det formål bruger vi hvidjulsbarometeret, som viser, hvor mange procents sandsynlighed, vi vurderer, der er for en landsdækkende hvid jul.

For at få landsdækkende hvid jul skal der om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst en halv centimeter sne i 90 procent af landet.

2. december er hvidjulsbarometeret sat til 12 procents chance for en landsdækkende hvid jul.

Hvidjulsbarometeret er justeret op fredag fra otte procent til 12 procent. Det skyldes udsigten til køligere vejr og muligheden for snebyger.
Hvidjulsbarometeret er justeret op fredag fra otte procent til 12 procent. Det skyldes udsigten til køligere vejr og muligheden for snebyger. Foto: TV2 Vejret


Derfor står hvidjulsbarometeret, som det gør

Der er stadig lang tid til juleaften, og endnu er det for tidligt at kunne sige noget præcist om julevejret. Alligevel kan man godt finde positive ting i vejret at hænge sin hat på i forhold til den hvide jul.

I næste uge er der nemlig udsigt til, at noget koldere vintervejr kan få fat i Danmark. Og ifølge de seneste langtidsprognoser, kan kulden måske hænge ved et godt stykke ind i december.

Læs også
Få styr på reglerne:
Hvor og hvornår skal man rydde sne?
Læs også
Få styr på reglerne:
Hvor og hvornår skal man rydde sne?

Samtidig ser det ud til, at de byger, der måtte komme, efterhånden kan være med sne. Dermed er der altså mulighed for at få dannet julemånedens første snedække.

Derfor er hvidjulsbarometeret blevet opjusteret fra de statistiske otte procent til 12 procents chance for landsdækkende hvid jul.

Mere om hvidjulsbarometeret

Hvidjulsbarometeret er efterhånden blevet indbegrebet af jul på TV 2 VEJRET, hvor vi sædvanen tro begynder allerede ved julemånedens start som ved enhver anden julekalender.

De første dage af december er det svært at sige noget konkret om julevejret, og barometeret bliver derfor justeret med baggrund i statistisk materiale, langtidsprognoser, tendenser og måske et enkelt vejrvarsel.

Hvid jul - siden 1874

År med landsdækkende hvid jul i Danmark – siden år 1874:

  • 2010

  • 2009

  • 1995

  • 1981

  • 1969

  • 1956

  • 1938

  • 1923

  • 1915

  • 1887

  • 1886

  • 1876

Når vi kommer ind i den anden december-uge, begynder de første 'rigtige' vejrmodeller, som vi anvender på TV 2 VEJRET, at vise os deres spæde bud på julevejret.

Dem vil vi anvende i forbindelse med justeringen af hvidjulsbarometeret, og de giver os allerede 8. december de første 'rigtige' bud på, hvilken retning julevejret kan tage.

Frem til 15.-16. december er usikkerheden fortsat meget stor i vores prognosemodeller, men fra cirka 10 dage før juleaften vil prognosen normalt blive mere og mere sikker – og flere prognosemodeller begynder samtidig at vise sig med deres bud.

Her i sendeområdet har vi oplevet den første sne. Den 21. november så det sådan ud på Vestmotorvejen.
Her i sendeområdet har vi oplevet den første sne. Den 21. november så det sådan ud på Vestmotorvejen. Foto: René Lind - Lind Foto

Fra fem til syv dage før jul bliver prognoserne dag for dag mere og mere sikre.

Sidste år havde vi landsdækkende grøn jul for andet år i træk. Siden 2013 er det kun i 2018, der har budt på en lokal hvid jul. De resterende har været grønne.

I både 2009 og 2010 havde vi landsdækkende hvid jul. Begge år stod hvidjulsbarometeret på 100 procent juleaften.


Nyhedsoverblik