Hvad ved vi egentlig om Omikron? Fire spørgsmål afgør, om varianten er godt eller skidt nyt for os

Et smitteudbrud ved en norsk julefrokost kan blive en af nøglerne til at forstå, hvordan Omikron-varianten er anderledes end Delta-varianten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

For 11 dage siden fik virusvarianten Omikron sat verden i alarmberedskab. Siden er der dryppet informationer om Omikron ind fra hele verden – men hvor meget klogere er vi egentlig blevet?

Den allervigtigste pointe lige nu er, at vi ikke ved nok til at konkludere noget med to streger under, når det handler om Omikron, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Vi er nødt til at være tålmodige. Det er et puslespil, vi skal have lagt, før vi kan forstå det fulde billede, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen peger på især fire spørgsmål, der skal besvares, for at afgøre om Omikron-varianten stiller os værre, bedre eller stort set ikke får betydning hen over de kommende måneder:

1) Er den mere smitsom?

Det, der først fik eksperter til at reagere, var stigende sydafrikanske smittetal:

1. december registrerede landet 8.561 nye smittede, 26. november var tallet 3.402 personer, og i midten af november var der tale om et par hundrede. Næsten hver fjerde sydafrikanske coronatest er positiv, og sydafrikanske forskere peger på, at varianten kan sprede sig dobbelt så hurtigt som Delta-varianten.

quote Det kan tage noget tid at erkende, hvornår man bør lade sig teste, hvis sygdomsbilledet er et andet

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi

Det peger alt sammen på, at den nyopdagede variant er mere smitsom end tidligere coronavarianter. Men vi ved det ikke endnu. For at være sikre på det, skal samme mønster vise sig andre steder.

- Man er nødt til at tænke det opklaringsarbejde, vi laver, på et globalt niveau, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Derfor er der ikke andet at gøre end at væbne sig med tålmodighed og skele til udviklingen af både de danske og udenlandske smittetal.

Sådan er de danske Omikron-tilfælde

Og når man gør det, skal man have in mente, at de Omikron-smittede skal være blevet smittet i landet. For det, Jan Pravsgaard Christensen kalder "importerede tilfælde", giver ikke et retvisende billede af, hvordan smitten udvikler sig.

- Det kræver en decideret samfundssmitte for at forstå, hvor voldsomt det her kan få fat. Så lige nu mener jeg, at myndighederne gør det rigtige ved at vise rettidig omhu – vi køber os tid, mens brikkerne samler sig, siger han.

2) Er symptomerne anderledes?

Selv hvis Omikronvarianten viser sig at sprede sig hurtigere end Deltavarianten, så er et mindst lige så afgørende spørgsmål, hvordan vi reagerer, hvis vi bliver smittet. For det er en vigtig faktor for, om vi bør være bekymrede eller lettede over den nye variant.

Kort efter opdagelsen af Omikron fortalte læger på et sydafrikansk hospital med en del indlagte smittede med den nye variant, at symptomerne var "milde". Men der er tale om en meget lille gruppe patienter, hvoraf størstedelen er yngre, og derfor er det for tidligt at tegne et generelt billede ud fra det.

- Der kan groft sagt være tale om 25 HIV-smittede unge mænd, hvilket jo ikke er repræsentativt for en hel befolkning. Det er det nødt til, før vi kan konkludere noget, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Her er Omikron-varianten blevet registreret

WHO
Foto: Kilde: WHO, NYTimes

Ifølge udenlandske forskere kan alvorligheden af Omikron-varianten blive et af de sidste spørgsmål, vi får et fyldestgørende svar på. Sådan var det med også Delta-varianten.

Jan Pravsgaard Christensen peger også på, at det kan tage tid før vi får "vænnet os" til at reagere, når vi bliver ramt af den nye variant, hvis symptomerne viser sig at være mildere eller simpelthen bare anderledes end det, vi har været vant til.

- Det kan tage noget tid at erkende, hvornår man bør lade sig teste, hvis sygdomsbilledet er et andet, lyder det.

3) Er den værre for børn?

Det ved vi heller ikke endnu.

Men tal fra en af de sydafrikansk provins har tiltrukket sig opmærksomhed – de viste, at der var 52 børn under to år blandt i alt 452 indlagte covid-19-patienter i perioden fra 14. til 28. november. Kun folk ældre end 60 år udgjorde en større andel.

Det er dog uvist, om børnene var smittet med Omikron-varianten, fordi det er begrænset, hvor mange der bliver testet for specifikke varianter. Og ud fra beskrivelser fra læger på hospitalet, var børnene heller ikke alvorligt syge.

- Jeg tør faktisk slet ikke konkludere noget ud fra de tal, fordi det er et for lille og for usikkert grundlag, siger Jan Pravsgaard Christensen.

quote Det kræver en decideret samfundssmitte for at forstå, hvor voldsomt det her kan få fat

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi

Hvis det viser sig, at Omikron rammer yngre børn hårdere end de tidligere versioner af coronavirussen, så kan det få indflydelse på den danske vaccinationsstrategi, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

- I så fald vil det jo ændre måden, vi taler om vaccinerne til de yngre aldersgrupper herhjemme, fordi det er vigtigere at få dem med, siger han.

4) Påvirker varianten vaccinerne eller risikoen for at blive smittet flere gange?

Indtil videre ser det ud til, at alle coronavaccinerne beskytter mod de alvorligste tilfælde af Omikron-varianten.

Men som med de andre spørgsmål er det for tidligt at konkludere noget endegyldigt – alligevel er Jan Pravsgaard Christensen fortrøstningsfuld.

- Det kan være, at effektiviteten går lidt ned, ligesom vi så med Delta-varianten. Men det ville undre mig meget, hvis de slet ikke beskytter, siger han.

Han peger blandt andet på, at vores immunforsvar laver en lang række beskyttende antistoffer efter vaccinationerne, og derfor er der stor sandsynlighed for, at minimum nogle af dem stadig vil have effekt.